Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/430

Denne siden er korrekturlest
412
Sverre Sigurdssøn.

ingensteds, ej engang om han er til Fods, kan komme Hesten til Skade. Den bør ligeledes være forsynet med et sterkt Bidsel, der ikke svigter, enten man vil holde Hesten an, eller kaste den om. Uden om Bidslet og om hele Hestens Hoved og Hals lige til Sadelen skal man have en „Grime“ (d. e. Hylster), gjort som et Pandser, af stivt Lerred, for at ingen ved noget Kneb skal faa fat paa Bidslet eller Hesten. Selv bør man være iført gode og myge Hoser, gjorte af blødt, vel sværtet Lerred, hvilke naa lige op til Beltet, og udenpaa dem gode Brynhoser, saa højt at man kan gjorde dem dobbelt om sig; nedenfor dem gode „Brynbrøker“ gjorte af Lerred saaledes som nys beskrevet, og udenpaa dem Knæbedækninger af tykt Jærn med staalhaarde Nadder. Om Overkroppen bør man inderst have et blødt Pandser, der kun naar til midt paa Laaret, der over en god Brystbedækning af godt Jærn, der naar fra Brystvorterne til Beltet, udenpaa alt dette en god Brynje, og over Brynjen et godt Pandser uden Ermer. Man maa have to Sverd, et om Livet, et andet hængende om Sadelbuen, samt en god Brynkniv[1]. Paa Hovedet maa man have en god Hjelm, gjort af godt Staal og forsynet med fuldstændig Ansigtsskjerm; fremdeles et tykt og godt Skjold hængende om Halsen, men dog ogsaa med et forsvarligt Haandtag; ligeledes et godt hvast og vel skjærpet Glavin af godt Staal. Der er ogsaa andre Vaaben, som man med Fordeel kan bruge til Hest, f. Ex. en Hornbue eller veg Laasbue, som man godt kan spænde, skjønt man sidder til Hest, o. a. d.“ …

„Alle de her omtalte Vaaben, der bruges enten til Skibs eller til Hest, kan man ogsaa bruge ved Angreb eller Forsvar af Kasteller, men derforuden ogsaa mange andre Vaaben. Den, der angriber et Kastell med de allerede nævnte Vaaben, behøver ogsaa dertil at have Valslynger, nogle sterke, til at slynge store Stene mod Steenmure, for saaledes at bryde dem ned, andre svagere, til at slynge Stene over Murene og bryde Huse ned. Kan man ikke med sterke Valslynger faa en Muur sønderbrudt eller sønderrystet, maa man dertil anvende en Væder med Jærnhoved, thi mod dens Stød staa sig kun faa Steenmure. Vil Steenmuren ikke give sig ved disse Forsøg, maa man, om man vil, bruge et Gravsviin[2]. Et Kastell paa Hjul er godt at vinde et andet Kastell med, naar den er højere end det, mod hvilket det bruges, om Forskjellen end ikke er større

  1. D. e. „Kniv, der hænger i Brynje“ (Væv af Jernringe).
  2. Dette er ikke nærmere forklaret, men man seer, at det maa være en Bedækning, under hvilken man, beskyttet mod de fiendtlige Vaaben, undergraver Muren.