Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/432

414

Sverre Sigurdssøn.

kunne hugge det over eller holde idet; længer oppe kan man bruge hvilket som helst Slags Reb, naar det kun er sterkt nok. En saadan Indretning er god til at kaste ned imellem Folk, for om muligt derved at faa fat paa en eller flere Mænd, og drage dem op til sig. Et Løbehjul er ligeledes et godt Vaaben for dem, der skulle forsvare et Kastell, og bestaar af to Kvernestene, forbunden med en Axel af sejg Eg; dette lader man rulle ned fra Vigskaarden over Skraaplanker mod Fienden. Fremdeles en Skudvogn; den gjøres som en anden Vogn, paa to eller fire Hjul, og fyldes med Stene, ophedede eller kolde; man lader den ligeledes rulle ned paa Skraaplanker, men standser den da pludseligt ved sterke Toug, der til den Ende ere anbragte paa Siderne. Derved slynges Stenene ud af den og ind paa Fienden. Jo mere forskjelligartet dens Las er, saaledes at nogle Stene ere store, andre smaa, desto bedre er det. Man plejer og stundom at gjøre Slyngestene af Leer, fyldte med Smaasteen, og siden brændte, saa at de kunne taale at kastes, thi naar de falde ned, springe de i Stykker, og kunne saaledes ej kastes tilbage. Men til at bryde Steenvegge ned, bruges store Stene, lige saavel som naar man fra et Kastell kaster Stene mod et Trækastell, der er opført af Belejrerne, eller mod Axeltrærne af Hjulene under deslige Trækasteller, Stiger, Gravsviin, o. a. d. Kogende Vand, smeltet Glas eller Bly er ligeledes godt Forsvarsvaaben i et Kastell. Er et Gravsviin eller en anden Maskine ført nær til Kastellet, saaat kogende Vand ej kan skade dem, som ere derunder, er det godt at bruge jærnbeslagne Aase, fæstede til hvasse glødende Plovjern, og skyde dem ned i Træverket, saa at Jærnene staa efter, men Aaserne drages op. Dermed bør ogsaa Beg og Svovl, eller kogende Tjære følge. Miner (Taalgrave) er ogsaa gode Vaaben; de graves udenom Kastellet, jo dybere og smalere, og jo flere, jo bedre, især naar Maskiner paa Hjul skulle drages mod Kastellet. Slige Miner skulle have mange smaa Glugge, dog saaledes tildækkede, at de ej kunne sees ovenfor; de skulle være fyldte med den mest muligt letfængende Ved, og naar Kastellet da angribes fra Trækasteller eller Stiger eller andre Maskiner paa Hjul, skal man om Natten, hemmelig udsende Folk, for at stikke Ild paa Veden i Minerne. Slynges der Stene i saadan Masse over Vigskaardene, at Folk ej kunne være ude, er det godt at rejse forsvarlige Stolper af tyk Eg, og lægge derover store, sterke Syller, som oventil klædes med gode Egeplanker, over hvilken Beklædning der igjen lægges et Lag af Jord, ikke mindre end 3 eller 4 Alen i Tykkelse: den hele Indretning benyttes da som et Skjermtag til at optage Stenene. Paa samme Maade skal man og mod Trækasteller rejse gode og sikre Stolper, højere end Kastellet selv. Men bedre