kon, havde han givet ham det Raad, at forlige sig med Gejstligheden[1]. Dette Raad fulgte Haakon klogeligt, og aabnede strax Underhandlinger med Biskopperne, der, som det er ovenfor nævnt, havde tilbragt deres Landflygtigheds Tid deels i Danmark, under Erkebiskop Absalons Beskyttelse, deels og i Sverige, fornemmelig, som man maa antage, efter denne deres mægtige Beskytters og Velynders Død den 21de Marts 1201.
Imidlertid drog Haakon med sin Flaade, da den behørigt var udrustet, saavel som med en Deel Ledingstropper, kort efter Paaske, (denne indtraf den 14de April) syd til Bergen, hvor hans Nærværelse nu var nødvendig, da det var at forudsee, at Baglerne ved Efterretningen om Sverres Død vilde indfinde sig der. Der fortælles intet om, at han gjorde noget Forsøg paa at fordrive de Bagler, der havde Mørerne, Fjordene og Sogn inde, og det er derfor sandsynligt, at de ved Rygtet om hans Nærmelse forsigtigt droge sig tilbage til Oplandene, deels gjennem Raumsdalen og Gudbrandsdalen, deels gjennem Valdres, og forenede sig med Hovedhæren. Kong Inge havde begivet sig til Viken, saasnart han hørte at Sverre var dragen derfra, og opholdt sig der, lige til Kong Sverres Død rygtedes. Da besluttede Baglerne strax at drage til Bergen, og skaffede sig i det Øjemed et ikke ubetydeligt Antal Skibe, hvormed de, temmelig mandsterke, sejlede afsted, efter en Beretning under Inges egen Anførsel[2]. Det rygtedes nok til Bergen, at Baglerne havde et større Tog fore, men man var ikke vis paa, om dette skulde gjelde Throndhjem eller Bergen, førend man fik høre, at de allerede vare komne til Rogaland. Kong Haakon sendte da strax en stor Styrke imod dem, under Befaling af Peter Steyper, den søndhordlandske Høvding Thorgrim af Ljaanes[3], Einar Kongsmaag og flere Høvdinger, hvoriblandt en først ved denne Lejlighed omtalt Systersøn af Kong Sverre ved Navn Sigurd,
- ↑ Haakon Sverressøns Saga, den kortere Bearbejdelse, Cap. 1, jvfr. Innocents den 3dies Brev af 1204, se nedenfor.
- ↑ Nemlig den kortere Bearbejdelse af Haakon Sverressøns Saga, der ellers i flere, ikke uvæsentlige Punkter afviger fra den vidtløftigere. Denne nævner her intet om at Inge begav sig til Viken, men dens Udtryk (Fornm. S. IX. 216) synes halv om halv at antyde, at Baglerne fra Oplandene af, altsaa over Fjeldene, kom til Jæderen, hvilket dog aabenbart er urigtigt. Paa den anden Side nævner den kortere Bearbejdelse intet om, at Kong Haakon om Vaaren drog til Bergen, men siger kun, at han drog øster til Viken. Dette kunde dog ikke skee, uden at han drog Bergen forbi, og saaledes har vist den længere Bearbejdelse i dette Stykke Ret; den fortæller desuden udførligt om hans Rejse, hvorledes han drog fra Throndhjem „um vaknaskeið,“ og efter en noget langvarig Rejse kom til Bergen.
- ↑ Ljaanes ligger i Strandebarm Prestegjeld ved Ytre Samlend-Fjord.
