øvrigt intet, men man maa formode, at det i det mindste ikke var uvenskabeligt, saa længe Sverke stod paa en god Fod med Folkungerne. De fornemste af disse vare efter Byrge Jarls Død hans Broder Karl Jarl, kaldet den døve, og Magnus Minneskjold, Lagmand i Vestergautland (forudsat at denne sidste endnu levede), samt Byrges Sønner Knut Jarl, gift med en Datter af Kong Knut Erikssøn, og Magnus, fremdeles Folke Jarl, kaldet den unge, og flere, hvorom der i det følgende vil blive Tale[1]. Byrge Jarls Sønner vare paa mødrene Side beslægtede med det norske Kongehuus, da deres Moder, Fru Brigida, var en Datter af Harald Gille; hun synes at have overlevet sin Mand, og som Enke begivet sig ind i Riseberge Kloster[2]. Det er for Resten ikke usandsynligt, at Kong Sverke allerede strax efter den mægtige Byrge Jarls Død begyndte at komnme i det uvenskabelige Forhold til hans Sønner og Frænder, der siden endtes med aabenbar Krig, og at dette har bidraget meget til, at Dronning Margrete saa villigt fulgte sin Stifsøns Anmodning om at komme tilbage til Norge[3].
- ↑ Folkungernes Slægtregister, i sig selv indviklet, er blevet end mere forvirret ved de Udfyldninger, enkelte Genealoger have tilladt sig at gjøre deri efter Gisninger og usikre Sagn. De bedste Oplysninger findes i vore egne Sagaer, men ogsaa disse have givet Anledning til Fejltagelser, da man ikke altid har fulgt Flatøbogen og Skaalholtsbogen, der har de bedste Læsemaader. Saaledes heder det i Texten (Cod. frisianus) af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 269, at Knut, Magnus Brokes Søn, var Dattersøn af Kong Knut Erikssøn; men Flatøbogen har her det rette, nemlig at Magnus Broke selv var denne Dattersøn, hvoraf da følger, at Magnus’s Fader Knut Jarl, Byrge Brosas Søn, var gift med Kong Knuts Datter. Det er ingenlunde hævet over enhver Tvivl, at Folke Jarl, som flere have antydet, var en Broder af Byrge Jarl. Det gamle Dokument, som Messenius anfører i sit Theatr. Nob. Svecanæ S. 121, nævner kun tre Sønner af Benedikt Snyvel, og nogle ville gjøre Folke til en Søn af Byrge. Sverres Saga, Cap. 18 (se ovenfor S. 64) tillægger denne dog udtrykkelig kun tre Sønner; har Folke og været hans Søn, maa han da være fød efter 1177. For Resten synes Kong Knut selv at have været beslægtet med Folkungerne, thi i et Brev af ham fra 1191 (Liljegrens Dipl. I. N. 113) nævnes en Knut, Broder af Dronningen, hvilken kunde vare Byrge Brosas Farbroder, og Holmgeir, hans nepos (Barnebarn eller Frænde); hvilket Navn ogsaa forekommer hyppigt i Folkunge-Ætten. Det sandsynligste torde maaskee være at antage denne Holmgeir for en Systersøn af Kongen, og Folke Jarl for hans Søn. Thi „Knut Dronningens Broder,“ kan ej være hans Fader, og i et Brev af Kong Sverke nævnes heller ikke flere Brødre af Byrge Jarl end Karl og Magnus. Fra hvad Aar dette Brev er, vides ej, men det maa i alle Fald være yngre end 1195, og saaledes levede Magnus Minneskjold i det mindste da
- ↑ Man seer af det lundske Nekrologium (Langebek Scr. r. D. III. 563) at hun døde den 22de Oktober, uvist hvad klar, som Nonne i „Rinbiarge“ hvilket vistnok er en Skrivfejl for „Risabjarge.“
- ↑ Naar man i Forbindelse med hvad der ovenfor (S. 348) er paapeget om Tiden, da Sverke efter al Rimelighed egtede Benedikta, Datter af Ebbe
