Efter et kort Ophold i Bergen fortsatte han Rejsen langs Kysten, og berejste nu hele Viken lige til Rigsgrændsen ved Gaut-Elven, fornemmelig opholdende sig i Kjøbstæderne. Overalt underkastede Indbyggerne sig ham, saa at han nu fuldstændigt og uden Modsigelse var hyldet af det det hele Folk[1]. Han opholdt sig ikke længe i Kongehelle, men desto længer derimod i Sarpsborg, hvor han forblev til langt ud paa Høsten. Aarsagen til dette forlængede Ophold i Sarpsborg var, som det synes, hans Kjærlighed til en Pige ved Navn Inga, der var af god Familie fra det nærliggende Varteig, og just da var i Besøg hos sin Frænde Audun, der boede i Borg. Inga viste sig heller ikke ubønhørlig mod Kongen, men var oftere at see i det kongelige Herberge, og den Forbindelse, der opstod imellem dem, blev heller ingen Hemmelighed for Haakon Galen, Peter Stepper og Kongens øvrige fortrolige Venner. Omsider forlod Kongen Borg, og drog til Oslo, hvor Dronning Margrete og Fru Christina efter Aftale indfandt sig hos ham, og bleve særdeles vel modtagne. I Følge med dem rejste han seenhøstes tilbage til Bergen, hvor det var hans Hensigt at tilbringe Vintren[2].
Det var visselig at vente, at Kong Haakon, efter saa lykkeligt at have underkastet sig hele Riget, og adspredt alle Oprørsflokke, ogsaa vilde have ladet Skatlandene føle sin mægtige Arm og bragt dem til at erkjende sit Overherredømme, hvis et længere Liv havde været ham forundt og Nabo-Fyrsterne havde ladet ham blive i Fred. Thi det var nu paa høj Tid, at en saadan Opfriskning af Norges Overhøjhed fandt Sted, naar denne ikke skulde bestaa i tomme Ord. Vel havde Sverre tvunget Orknøernes Jarl, Harald Maddadhssøn, til Underkastelse, og beklippet hans Len, men til Syderøerne, hvor man især havde med urolige Gemytter at
- ↑ Han har sandsynligviis først ladet sig hylde paa Haugathing ved Tunsberg, og tilbragt en Tid i Byen; derpaa har han styret øst over Folden, sandsynligviis til Borg, ladet sig hylde paa Borgarthing, og opholdt sig nogle Dage i Borg, hvor han rimeligviis har gjort Bekjendtskab med den smukke Inga; derfra er han vel dragen til Kongehelle og har ladet sig hylde paa Elvebakken eller Baagaholmen, det sædvanlige Hyldingssted, men har, som man maa formode, gjort Opholdet der saa kort som muligt, da han længedes tilbage til Borg, – der staar nemlig udtrykkelig, at han kun dvælede en kort Stund ved Landsenden – og efter et langt Ophold i Borg er han da omsider dragen til Oslo, der ej var noget Hyldings-sted. Den her beskrevne Anordning af Hyldingsrejien i Viken synes at have været den sædvanlige, se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 28.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 1. Fornm. S. IX. S. 68, 218.