Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/469

Denne siden er korrekturlest
451
1201. Orknøiske Anliggender. Biskop Jon paa Katanes mishandles.

sig just i den nær liggende Borg paa Skaraholstad (Scrabuster). Paa ham var Harald meget opbragt, som den, der især skulde have sværtet ham for Kongen og været Skyld i alle de foregaaende Fejder, og da Biskoppen saa Harald lande med sin Hær, vidste han, at han kunde vente sig et Angreb af ham. De Folk, han havde om sig, vare for faa til at man kunde tænke paa at sætte sig til Modværge, og et saadant Forsøg var saa meget mere betænkeligt, som det blev sagt, at Jarlen var i et saa ondt Lune, at det ej var at beregne, hvad han kunde finde paa, hvis man opirrede ham endnu mere. Biskoppen tilbød sin derfor at gaa ham i Møde og prøve paa at tale ham til Rette; lykkedes det, vilde nok Besætningen faa Grid. Jarlens Skarer stormede allerede op fra Skibene mod Borgen, da Biskoppen kom ham i Møde, og hilsede Jarlen med venlige Ord. Men Harald var saa forbitret, at han ganske glemte Biskoppens hellige Værdighed, og i ham kun saa den formodede Bagvasker, der nu skulde lide den forskyldte Straf. Han lod ham gribe, og befalede en af sine Mænd, ved Navn Lomberd, at skjære hans Tunge ud; siden lod han endog hans Øjne udstikke. Efter en Beretning, som Biskop Bjarne siden afgav til Paven, skulde det være nogle af Krigsmændene, ikke Jarlen selv, som nødte ham til at mishandle Biskoppen; men det vil af Sagaens hele Gang sees, at denne Beretning ikke kan være ganske paalidelig. Biskoppen skal under Piinslerne have paakaldt den hellige Triduana, hvilken Legenden tillagde den Evne, at kunne gjengive Blindede Synet; han skal, fortæller Sagnet, strax efter Mishandlingen have gaaet hen til en Bakke, hvor han traf en Kvinde, der tilsagde ham sin Hjelp, og da han siden besøgte St. Triduanas Grav i Restalrig Kirke ved Edinburgh, skal han have faaet baade Mælet og Synet igjen[1]. En anden, ikke legendarisk

    Grund af hans Gjenstridighed i flere klar ikke var udbetalt, som til at love for Fremtiden ej at modsætte sig Udbetalingen. Denne hans Interesse for Katnesingernes Tarv har vist gjort ham meget populær iblandt dem, og bidraget til at de desto lettere underkastede sig Haralds Fiender.

  1. I Orkneyinga Saga kaldes hun „den hellige Trøllhæna“, en Navnforvanskning, der maaskee snarest er at tilskrive den daværende Folke-Udtale. Nu udtales Navnet af Skoterne sædvanligviis St. Tredwall. Der findes endnu paa Papey Westrey Ruiner af et til hende indviet Kapell, kaldet St. Tredwalls Kapell. St. Triduana var, som Legenden beretter, en græsk Pige fra Achaia, der, da hendes Kydskhed efterstræbtes af en gallisk Konge, selv rev sine Øjne ud, men ved et Mirakel fik hun sit Syn igjen, og kom siden (i det 4de Aarhundrede) med St. Regulus til Skotland, hvor hun døde, og blev begraven i Restalrigs Kapell ved Edinburgh. Siden tyede, endog langt ned i Middelalderen, Blinde og Øjensvage til hendes Grav, for der at helbredes. Hun afbildedes sædvanligviis bærende sine udstukne Øjne enten paa et Fad, eller paa en Sverd-Odd. Den gamle skotske Digter Lindsay taler om Pilegrime,