lede en sterk Mistanke paa Fru Christina om at have forgivet Guthorm eller paa anden Maade voldet hans Død, er klart nok af Beretningen, men der tales dog intet om, at Birkebeinerne gjorde nogen saadan Demonstration mod hende, som nys mod Dronning Margrethe i Anledning af Kong Haakons Død. Sandsynligviis saa Krigsmændene, der vare Haakon galen meget hengivne, og helst ønskede ham paa Tronen, ikke ugjerne Guthorms Død, saa meget mere som mange vel fandt det betænkeligt, i denne kritiske Tid, at have et umyndigt Barn til Konge. Vi have strax ovenfor seet, at Biskop Nikolas netop betragtede dette som et Tegn paa Birkebeinernes Daarskab. I alle Fald er det klart, at man ikke kunde gaa Christina nærmere paa Klingen og overbevise hende om Brøden, uden at ogsaa Haakon, i det intime Forhold, hvori han stod til hende, vilde blive kompromitteret, og saaledes har man vel foretrukket at neddysse Sagen, skjønt Christina selv neppe var synderlig yndet. Høvdingerne holdt strax en Sammenkomst, for at raadslaa foreløbigt om, hvo der skulde tages til Konge i Guthorms Sted, da man endnu ikke vidste andet, end at Sverres mandlige Linje med ham var uddøet, saa at man maatte holde sig til Sidelinjerne. Flere nævnte strax Haakon, og han havde Hæren paa sin Side, men Erkebiskop Erik, der ogsaa var tilstede, ytrede sig derimod, idet han fornemmelig ankede over hans anstødelige Forhold til Fru Christina. Ved Siden af Haakon var der ogsaa Tale om Kong Sverres øvrige Systersønner, Inge Baardssøn, Sigurd Kongsfrænde[1], Roar Kongsfrænde og Peter Steyper, af hvilke de to førstnævnte havde det Fortrin at deres Mødre vare Sverres Systre paa fædrene Side, eller Døtre af Kong Sigurd Mund, medens Peters og Roars Mødre kun vare Døtre af Unas Kambare, og saaledes i samme Forhold til Sigurd Munds Linje, som Philip Simonssøn til Inges, hvorhos Peter dog igjen havde det Fortrin, at være gift med en Datter af Magnns Erlingssøn, hvilket nu havde mere at betyde end før, siden der nu kun var Tale om Syster- eller Datter-Sønner af de tidligere Konger, og Magnus’s, af Birkebeinerne bestredne, Legitimitet derved blev lige saa stor som nogen af de øvrige Prætendenters, ja endog saa meget større, som hans Morfaders, Sigurd Jorsalafares, kongelige Herkomst var langt anderledes sikker og tilforladelig, end Harald Gilles. Der blev talt længe og meget om disse fem Tronprætendenter, uden at man kunde komme til Enighed. Da blev det be-
- ↑ Denne, der allerede tidligere har været omtalt, angives i den kortere Haakon Sverressøns Saga at have været en Søn af Helge, Kong Sigurds Datter. Denne Helge omtales ikke tidere, eller paa noget andet Sted, men Sagen synes dog at have sin Rigtighed. Han var derhos gift med en (Halv)-Syster af Kong Sverre.
