ogsaa maaskee troede at vinde mere med det Gode, end ved Blods-Udgydelse, sagde ved et af de første Angreb til Baglerne: „Skyd ikke paa dem, de ere jo alle mine Mænd!“ Men en Dag roede Erling over til Holmen med nogle Skuder, landede ved Biskopsbryggen, og gik med nogle faa Folk til Christkirken. Da Birkebeinerne saa det, gjorde de et Udfald imod dem med en langt talrigere Styrke, og satte saa haardt ind paa dem, at de maatte tage Flugten; nogle, hvoriblandt Erling selv, styrtede sig i Søen og kom heldigt til Skibene, men en Deel faldt. Da Erling blev halet op i Fartøjet, spurgte Baglerne ham spottende, om det endnu var hans Folk, som laa i Borgen. Dette Uheld synes for det første at have gjort Baglerne kede af Opholdet i Bergen. Strax efter droge de nordefter, og indsatte Sysselmænd overalt, indtil de kom til Rugsund, der bleve de liggende i tre Uger, fordi Biskop Nikolas var inde i Fjorden og oppebar Landskyld af sin Ættegaard Stovreim saavel som de øvrige Ejendomme, han foruden den vistnok besad i disse Egne. Her kom der mange Ledings-Folk til dem, saavel som flere Høvdinger fra Fjordene, navnlig Eindride Hegre, Loden Bonde fra Leykne, med en betydelig Skare, Nikolas Botulfssøn med sin Broder Karl unge, og Kalf af Hornin[1]. Af dem fik de da at vide, at Birkebeinerne havde taget sig en ny Konge og Jarl, og at man med det første kunde vente dem nordenfra, heel mandsterke. I Betragtning heraf fandt Biskoppen og Baglerne det raadeligst at vende tilbage igjen til Bergen, og forsøge om de kunde indtage Slottet, førend Kongen og Jarlen kom det til Undsætning. For det første lagde de til i Laxevaag, og gjorde strax store Forberedelser til Belejringen. I Biskoppens Følge var en Tydsker, der sagde at han forstod at bygge en Valslynge eller Mange (mangana) af en saadan Kraft, at man dermed kunde bryde Borgens Mure; han havde, sagde han, været med at nedbryde mange Slotte og Borge ved denne Kunst, og hvis han ikke gjorde det, maatte de gjerne sætte ham selv paa Valslyngen, og kaste ham ind i Borgen. Man tog ham paa Ordet, og der blev fremskaffet en Mængde Tommer foruden andet, som dertil udfordredes; men man fik ikke prøvet hans Dygtighed, thi medens han endnu var i Ferd med at sammensætte Valslyngen, kom der Bud om, at man havde seet Birkebeinernes Sejl nord paa Stavefjord[2]. Da lod Biskoppen blæse til Styrmands-Stevne, og raadførte sig med Høvdingerne om, hvad der var at gjøre. Denne Fang var Erling Steinvegg
- ↑ Hornin, er den Gaard hvorefter Hornindalsvandet har sit Navn. Laden Bonde kaldes siden Stallare; Erling har saaledes udnævnt ham dertil.
- ↑ Efter denne paabegyndte, men ikke fuldendte, Valslynge eller Mange (dannet af det latinske Mangana) kaldte man i Bergen denne Høst Mange-Høsten; se den kortere Saga Cap. 4.
