Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/495

Denne siden er korrekturlest
477
1202. Einar Kongsmaags Drab.

dem nok at skaffe, skulde have kunnet afsee Hjelpetropper til ham. Men saa meget er imidlertid vist, at Erik og hans tre Brødre mod Slutningen af det samme Aar virkelig paaførte Sverke Krig, men lede et Nederlag ved Elgjaraas den 15de November, hvor tre af Brødrene faldt og Erik alene undkom med Livet[1], hvorefter han atter tog sin Tilflugt til Norge. Dette vækker alligevel sterk Formodning om at Haakon, der ved Giftermaalet med Christina var traadt i nærmere Forhold til ham, har skaffet ham nogen Bistand, og muligt var det, at dette kan være skeet paa en Tid af Aaret, da, som vi strax nedenfor ville see, Baglerne virkelig vare forjagne af Landet, og Birkebeinerne havde Viken inde.

77. Einar Kongsmaags Drab. Inges og Haakons Tog til Viken. Baglerne flygte til Danmark, men komme tilbage om Høsten.


Om Vaaren (1205), lod Kong Inge og Haakon Jarl udbyde Leding af hele Thrøndelagen og de øvrige Fylker nordenfor Stad, og fik en betydelig Flaade samlet, med hvilken de agtede sig til Viken mod Baglerne, medens mange mægtige Høvdinger befandt sig i sine Sysler syd i Landet, hvor de sandsynligviis havde tilbragt Julen, og nu ventede Kongens og Jarlens Ankomst for at slutte sig til dem. Saaledes var Einar Kongsmaag med sine Folk i Stavanger, ivrigt beskjeftiget med at samle Leding i Rogaland, hvilket han havde i Syssel, og, som det lader, aldeles ubekymret med Hensyn til Baglerne. Disse nøjede sig imidlertid ikke med at gjøre Strejftog i Oplandene, men strax efter Paaske (10de April) sendte Erling en Deel Smaaskuder og lette Skibe, i alt 27[2], under Anførsel af Arnbjørn Jonssøn, Nikolas Botulfssøn, Loden Stallare, Gyrd Benteinssøn og Atle Gridkona fra Tunsberg, for at prøve et pludseligt Overfald paa Bergen. De skyndte sig afsted saa hurtigt de kunde. Men da de kom til Fjølbyrja (nu Fjeldø) strax nordenfor Tungenes[3], fik de høre, at Einar var i Stavanger, uden at have faaet mindste Nys om deres

  1. Dagen angives i Annalen hos Fant, Rer. Sv. Scr. I. S. 84. At det virkelig var et Slag, hvori de tre Brødre omkom, siges udtrykkeligt af Paven, saavel som i Chron. vetust., hos Fant S. 62.
  2. I den kortere Bearbejdelse (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 5) staar der kun „18 Skibe“; men saavel Peder Claussøns Oversættelse, som Brudstykket af den vidløftigere Saga (Fornm. S. IX. 106, 223) har „27“.
  3. Navnet skrives og, hvad der vist er rettere, Fjarðbyrja, thi „Fjølbyrja“ er egentlig Navnet paa Fjelber-Øen i Søndhordland, om hvilken der dog ej her kan være Tale. Den kortere Sagabearbejdelse, der vrimler af Unøjagtigheder, fejler ogsaa her ved at lade Baglerne, efter at være komne til Fjølbyrja, passere forbi Jæderen inden de kom til Stavanger.