Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/506

Denne siden er korrekturlest
488
Inge Baardssøn og Erling Steinvegg.

dem des mere sorgløse. Dette lykkedes ogsaa fuldkommen. Birkebeinerne, der, merkeligt nok, intet havde erfaret øm hele Skibsbygningen førend i de sidste Dage af Fasten, da de tillige spurgte at Baglerne forlængst vare dragne østover, lode sig ganske føre bag Lyset, og gjorde intet Skridt til at modtage Fienderne. Baglerne vendte omtrent paa samme Tid tilbage til Tunsberg, og sejlede endelig for Alvor fra Byen Langfredag den 31te Marts. Dog begave de sig før det første, sandsynligviis fordi alle Skibe endnu ej vare samlede, kun over til Odinsø (Onsø), hvor de bleve liggende til 2den Paaskedag (3die April). Da satte de igjen vest over Fjorden til Grindholmesund (Vrængen), kom Fredagen (den 7de) til Thorsø[1], Løverdagen (den 8de) til Portyrja (Portør), og Søndagen (den 9de) til Esjunes- (Hesnes-) Øerne. Da var endelig den hele Flaade samlet, og Erling tilkjendegav sin Beslutning, at ville drage nord i Landet. Dette fandt dog flere at være et yderst voveligt Foretagende, og da Erling den følgende Tirsdag (den 11te) fortsatte Rejsen til Randøsund, protesterede Orm Lange, Ragnar Gamalssøn, Gunnar Aasessøn og Benedikt af Gumanes mod at drage videre, og bleve liggende tilbage, hver med sit Skib, ved Esjunes. I Randøsund fik Baglerne høre at Thorgils Fudend, der synes at have været Sysselmand eller Sysselmandens Lensmand paa Nord-Agder, havde samlet en heel Deel Ledingskost inde i Hvinisdal, og laa ved Hitterøen, agtende sig nordefter. De skyndte sig derfor afsted endnu før Dag, i den Hensigt at indhente ham. De kom temmelig tidligt om Onsdagen til Hitterøen, men da var Thorgils allerede afsejlet med sine Fragtskibe. De roede efter, og fik endelig Fartøjerne i Sigte ved Foksteen. Da Thorgils og hans Folk saa Skuderne, der forfulgte dem, kunde de skjønne hvad det var for Folk, styrede i Hast ind til Rekevaag, og løb i Land, ladende Fartøjer og Ladning tilbage som Bytte før Baglerne, der strax satte sig i Besiddelse deraf, og endnu samme Dag sejlede til Eikundasund (Ekersund), hvor de bleve liggende om Natten. Thorsdag Morgen (den 13de) sejlede de nord forbi Jæderen til Hvitingsø, og derfra til Karmsund, men inden de kom did, blev det Aften, og saa mørkt, at flere af Skuderne ej fandt Sundet, men styrede ind i Fylingsfjord (Førefjord). Fejltagelsen merkedes vel snart, men den sinkede dem dog saaledes, at de ikke førend seent paa Natten kom til Karmsund. Derfra sejlede de næste Dag til Siggevaag ved Moster, hvor Kongen om Løverdagen sammenkaldte Styremændene til Raadslagning om, hvor vidt man skulde vove et Overfald paa Bergen, eller fortsætte Rejsen nordefter. De

  1. Thorsøen eller Thossøen kaldes den Halvø (i ældre Tider maaskee Ø), som ved Vigsfjorden adskilles fra Fastlandet af Thjødling Sogn, og er landfast ved et lavt Eid paa Østsiden, mod Sandefjorden.