Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/512

Denne siden er korrekturlest
494
Inge Baardssøn og Erling Steinvegg.

der laa for Anker. Han greb om Ankertouget, for at entre sig op i Skibet, da hans Underbuxer, som han havde faaet paa, løsnede, og snoede sig om Touget, saa at han hang fast. Da blev en Mand paa Skibet ham var og sagde: „hold ikke i Touget, Mand, men pak dig bort“. Kongen taug; da tog Kjøbmanden en Fork og stak efter ham, hvorved han kom løs, og svømmede videre. Paa samme Tid sprang en heel Deel andre ud i Elven, nogle før, andre efter Kongen, og det traf sig saa heldigt, at der ikke var noget fiendtligt Skib ved Haanden, som kunde standse eller opsnappe dem, thi da Arnthor Foka og Simon Uxe efter Aftalen skulde lægge op i Elven, vægrede Arnthor sig derved, medens Simon paastod at det skulde skee; det var nær kommet til formelig Kamp mellem dem, da Simon endelig gav efter. Saaledes stod denne Udvej aaben for de flygtende. Kongen kom over Aaen, men magtede formedelst Kulde og Mødighed ikke at gaa længer end et Stykke op ad Bakken; der segnede han ned. En af hans Mænd, Ivar Fljodokoll, kom just forbi; han raabte efter ham: „Ivar kom og hjelp mig!“ – „For det første maa jeg hjelpe mig selv“, sagde Ivar, og gik forbi. Lidt efter kom der flere Folk op fra Elven, den forreste var en vis Reidulf, kaldet Baardsbroder[1]. Han gik lige hen til Kongen, kjendte ham og sagde: „Er I der, Herre:’“ „Saa kaldte I mig igaar“, svarede Inge. „Saa er I endnu og skal I stedse være, saa længe vi begge leve“, sagde Reidulf, tog Kappen af sig, svøbte den om Kongen, trak Skjødene op over sine Skuldre, og bar ham saaledes paa sin Ryg op til Skyaas[2], hvor de fik Hest og Slæde, og saa

  1. Enkelte have antaget denne Reidulf (hvilken P. Claussøn kalder Raadolf) for at have været en Broder af Baard Guthormssøn, og saaledes Farbroder af Kong Inge. Men der omtales ingensteds, at Guthorm paa Rein havde flere Sønner end Aasulf og Baard, og Reidulfs Forhold til Inge synes ogsaa at have været et langt mere underordnet, end Farbroderens til sin Brodersøn. Havde han virkelig været en saa nær Paarørende af Inge, vilde det upaatvivlelig have været omtalt. Men intet saadant antydes, enten her, eller hvor han næste Gang nævnes (se nedenfor ved 1218); her heder det endog: „en Mand hed Reidulf Baardsbroder, den samme som hjalp Kong Inge“, (Haak. H. S. Cap. 50). En Farbroder af Inge og Skule Jarl vilde ikke have været betegnet saaledes. Der var Mænd nok af Navnet Baard, hvis Broder Reidulf kunde være, f. Ex. Baard Varg af Gudreksskad, Thorstein Kugads Søn, og en ivrig Tilhænger af Reins-Ætten. Den oven nævnte Ivar Fljodokoll synes at have faaet sit Navn af Gaarden Fljod; han var sandsynligviis en Ætling af og opkaldt efter Ivar af Fljod, der af Sigurd Jorsalarfarer sendtes til Irland, se ovf. II. S. 643.
  2. Saaledes skrives Gaardens Navn i Aslak Bolts Jordebog, S. 44. I Sagahaandskrifterne findes den skrevet Skysaas eller Skusaas. Navnet bruges ikke længer, og er vistnok gaaet ind under Bakke Gaard eller dens Parceller, da det paa hiint Sted i Jordebogen udtrykkeligt heder at den er lagt til Bakke Kloster. Det kunde snarest være nuværende „Lillegaard“.