nemme Kvinder, som i Anledning af Brylluppet vare komne til Byen, og hvilke Baglerhøvdingerne, som man maa formode, tillode uhindret at flygte fra disse frygtelige Drabs-Scener. Thi ellers synes det, naar Erling Steinvegg faa Maaneder forud havde fundet det Umagen værd at sende Tropper heelt op til Hedemarken for at faa fat paa Barnet, som om det maatte have været en af hans ivrigste Bestræbelser, nu da han havde Byen i sin Magt, at lade det opsøge og faa det i sin Vold. Vist er det, at saavel Haakon som Inga slap uskadte fra Faren. Det angives ikke, hvor mange Birkebeiner der i alt bleve dræbte; Ved Overfaldet selv faldt der kun 90 Mand, men mange af disse vare Høvdinger, og det største Antal mistede rimeligviis Livet ved den nys omtalte Ransagning af Byen. Men det haardeste Tab, Kong Inge og Birkebeinerne lede, var Tabet af deres store og skjønne Langskibe, der endnu stode paa Land, og saaledes faldt i Baglernes Vold. Disse vare ikke talrige nok til at kunne besætte og bortbringe dem alle, og udvalgte derfor de bedste, hvilke de Mandagen efter Kampen lode sætte i Søen, og fordeelte dem saaledes mellem sig, at Kongen selv tog Guldbringen, Jarlen Gesteskaalpen, Arnbjørn Jonssøn Darrhetten, Reidar Lyrten, Philip Ognarbranden, og Gudolf af Blakkestad endnu et stort Skib; de øvrige, nemlig Klaaden, Elften og tre andre, bleve opbrændte. Tiltaklingen og Udrustningen medtog nogle Dage; i den Tid tilbragte Baglerne Nætterne ude ved Borgen, for at være paa sin Post mod et Angreb af Kong Inge, der imidlertid havde begivet sig til Gauldalen, hvor alle de undkomne Bønder og Birkebeiner samlede sig om ham, saa at han snart havde en betydelig Hær om sig, med hvilken han med det første kunde ventes til Byen. Onsdagen (den 26de) blev alt Byttet bragt sammen ude i Gildeskaalerne, og hele Torsdagen, Fredagen og Løverdagen blev der skiftet; saa stort var Byttet. Af Ringbrynjer og Brynhoser var der ikke mindre end 360, og den mindste Pengeværdi, som faldt paa hver enkelt Mands Lod var ikke under tre eller fire Merker[1].
- ↑ Baglernes Antal angives i P. Claussøns Oversættelse til 1600 Mand. Dette kan dog ikke forholde sig saa, og maa vist være en Skrivfejl opstaaet derved, at Tallet 1600 strax ovenfor forekommer, hvor der tales om Kong Inges Hær. Thi da Baglerne kun havde 16 Skuder, og ingen af disse kan have rummet over 100 Mand, er det umuligt at deres samlede Antal kunde stige op til 1600. Den største Besætning, man kan antage paa hver Skude, er neppe over 50 Mand. Deres Antal vil i saa Fald have beløbet sig til 800. Beregner man 4 Mkr. for hver ak disse, faar man enda 3200 Mkr, hvilket svarer til en Pengeværdi i vore Dage af over 300000 Spdlr.; allerede dette er overvættes meget, end sige det dobbelte. Havde Baglerne været 1600 Mand sterke, vilde heller ikke Haakon Jarl i sit Brev have kaldet deres Antal lidet, eller dem selv ikke mandsterke nok til at føre alle Birkebeinernes Skibe til Nidaros.
