Byen allerede ved Himmelfartsdags-Tider[1], kun 10 Dage efter at Baglerne havde forladt den. Han havde da, siges der, fem Langskibe og 13 Skuder, uden at det angives, hvorfra han fik de første; enten maa da Baglerne ikke have faaet opbrændt alle Langskibene i Byen, eller disse fem Skibe maa have været satte paa Land andensteds, hvor Baglerne ikke kunde faa dem fat, f. Ex. ved Lade eller inde i Fjorden. Han beholdt dog ikke Langskibene længer end indtil han var kommen forbi Stad til de saakaldte Hindøer ved Atleøen, hvor han tog de tapreste og dygtigste Folk af Besætningen til sig paa Skuderne, og beordrede sine Høvdinger, Andres Dritljod og Benedikt Thjod, at føre Langskibene tilbage til Throndhjem; sandsynligviis gik de ham for langsomt da det just nu gjaldt at komme hurtigt afsted. Baglerne havde udsendt to Skuder, under Befaling af Martin Sodde og Kolbein Smjørred, for at holde Udkig i den nordre Led. De havde lagt sig i Mjadmesund mellem Mjødmen og Sandø[2], og da de herfra fik Øje paa Jarlens Flaade, idet den roede over Sognsøen, skyndte de sig afsted, for at melde det til Bergen. Birkebeinerne satte efter dem lige til Kiilstrømmen; der stødte Kolbein paa et Skjær, hvorved hans Fartøj faldt i Birkebeinernes Vold, og de fleste af Mandskabet bleve dræbte, men Martins Skude undkom, og naaede endnu samme Aften til Bergen, hvor Baglernes Høvdinger saaledes vandt nogen Tid til at forberede sig paa det forestaaende Angreb. Dette skede dog neppe saaledes som de havde forestillet sig. Birkebeinerne lagde først til ude ved Haaø[3], og roede derpaa ved Nattetid ind i Arnefjord, hvor de ryddede Skibene, skjuulte Takkel og Toug i en Skov, og begave sig derpaa over Land til Byen, idet de kun efterlode nogle Folk for at passe paa Fartøjerne. Saaledes lykkedes det dem den følgende Nat uhindret at komme ind i Borgen. Deres Antal var del ikke større end en sex til syv hundrede Mand, men de vare alle udsøgte Folk.
Den følgende Morgen vidste man allerede blandt Baglerne, at Haa-
- ↑ Der staar i en Kodex (den bedste) ved „Femugers-Tiden“; i en anden „ved Vaknaskeid“. Da Paasken allerede var forbi (2 April) maa Femugerstiden saaledes betegne Tiden omkring Himmelfartsdag, der indtreffer i 5te Uge efter Paaske. „Vaknaskeid“, der allerede er omtalt ovenfor S. 200, skulde saaledes betegne Himmelfartsdagstiden, og dette bestyrkes ogsaa derved at de M Himmelfartsfesten kommende Kirkefolk kaldes Vaagefolk, se ovenfor S. 8, jvfr. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 17, hos Snorre Cap. 26. Men det lader jo rigtignok noget besynderligt, at Sverre (l. c.) skulde behøve fem Uger til at sejle fra Throndhjem til Bergen. Man maa da formode, at han ikke umiddelbart efter Paaske drog afsted.
- ↑ Mjødmen ligger strax i Vest for Skerjehavn.
- ↑ Egentlig „Haaøerne“, saaledes kaldes de nu ved et lavt Eid forbundne Øer Haaø og Stats lige ved Isdalsstød søndenfor Alverstrømmen.
