kon Jarl var kommen til Borgen. Nogle Bagler, der havde vovet sig nær hen til Borgen, spurgte de Birkebeiner, der stode paa Muren: „er det sandt, at eders bidske Hund nu er kommen til eder:’“ „Ja,“ svarede disse, „tager eder nu i vare, I Bagler.“ „Maaskee I mangle Levnetsmidler der paa Borgen,“ sagde Baglerne spottende; .,kom kun ud til os, her er Kost nok i Byen.“ „Det skulle vi ogsaa gjøre,“ sagde Birkebeinerne, „thi det er vor Agt at holde Døgurd med eder i Byen i Dag.“ De holdt Ord, thi saasnart Formesserne vare til Ende, gjorde Haakon Jarl et Udfald med hele sin Styrke. Baglerne havde imidlertid ordnet sig til Modværge. Erling Steinvegg havde selv taget sit Stade ovenfor Mariekirken, ved det Strøg, der kaldes Kopr[1]; hvor Husene slap, var der opført Plankeverker, bag hvilke Erlings Mænd stillede sig, som bag et Brystværn. Philip Jarl og Philip af Veigen havde taget Plads ovenfor Nikolaskirken, længer inde i Byen. Baglerne havde i alt 2400 vel udrustede Mand. Birkebeinernes Styrke angives kun til sex Hundreder (720), hvilket dog vist er for lidet, da alene den Styrke, Haakon Jarl kom med, udgjorde lige saa meget. Birkebeinerne droge sig først et Stykke op i Bakkerne, hvor de deelte sig i to Afdelinger, hver med sit Merke. Den ene, under Peter Steyper, stormede ned mod Philip Jarl, den anden, under Haakon selv, mod Erling og Forskansningerne i Kopren. Philip Jarl tog allerede ved det første Sammenstød Flugten ned i Byen og ud gjennem Gaden. Haakon Jarl trængte ligeledes frem med uimodstaaelig Magt, sprængte Plankeverkerne, og drev Baglerne foran sig ned mod Mariekirken. Ved Kong Erlings Side var Thorfinn Luursvend med Luren Andvaka; da Haakon Jarl kom stormende ned, havde Erling befalet Thorfinn at blæse, men han kunde da, som han sagde, ikke faa nogen Lyd i Luren; imidlertid begyndte den hele Skare at flygte, og Erling selv, saavel som Thorfinn, blev reven med. Da de paa Flugten kom forbi Mariekirken, spurgte Thorfinn om det ikke var bedst at løbe derind. Erling svarede intet, men ilede videre. Thorfinn derimod tilligemed en heel Deel Birkebeiner, der nødtvungne havde maattet gjøre Tjeneste i Baglernes Hær, løb derind, og da Haakon Jarl i Spidsen for sine Mænd kom ned paa Kirkegaarden, strømmede de alle ud til ham, medens Thor-
- ↑ Kopr er allerede nævnt ovenfor, S. 155. At det var et heelt Strøg under Bakkerne, ikke, som mange have antaget, en Gaard, sees især af Kong Haakons Retterbod af 1302 (Norges gamle Leve III. S. 44), hvor der staar at Fattiges Flytning i Byen skal gaa først fra det inderste i Byen langs Bryggerne udefter, da igjen op paa den øvre Side af Gaden, og ud igjen indtil man kommer til Mølledalen (Sandviken), da tilbage om Kopr o. s. v., indtil man atter kommer den samme Vej tilbage ud i Kopr og derfra til Mølledalen.