pludselig Sygdom, uden at der fandtes Vand, end mindre nogen Prest, i Nærheden. Ikke desto mindre erklærede Paven, at dette ikke kunde kaldes nogen Daab, da hverken Prest eller Vand vare tilstede; og uagtet hine Steder vistnok endnu bleve staaende i Loven, bleve de dog ved den senere Lovrevision forandrede i Overeensstemmelse med hiin pavelige Erklæring[1]. Hvor Erkebiskop Erik, efter at have overgivet sit Embede til Thore, opholdt sig indtil sin Død, der ej indtraf førend i 1213[2], siges ikke; man seer kun af den Omstændighed, at han 1212 var med at slutte og besegle det Arve-Forlig mellem Haakon Jarl og Kong Inge, som nedenfor nærmere omtales[3], at han maa have opholdt sig i eller ved Nidaros, og fremdeles nydt megen Agtelse. Maaskee har han trukket sig tilbage til Elgeseter Kloster, maaskee til Munkholmens; maaskee og til det nye Cistercienser-Kloster, som i Aaret 1207 af Munke fra Lysekloster stiftedes paa Tuterøen udenfor Frosten, og som fra den Tid af blev et af Norges fornemste Herreklostre[4]. Samme Aar døde ogsaa Biskop Njaal i Stavanger og efterfulgtes af en Henrik.
Om Høsten, Vintren og Vaaren 1206–1207 forberedede man sig paa begge Sider til nye Krigsforetagender. Birkebeinernes Høvdinger fuldendte nu de Skibe, som de havde ladet paabegynde, og de vare alle usædvanlige store; saaledes var Kongens nye Skib paa 36 Rum, Haakon Jarls paa 32, men stort enda i Forhold dertil, og Peter Steypers ligeledes paa 32. Baglerne, eller rettere deres Høvdinger, Kong Erling, Reidar Sendemand og Philip af Veigen, lode ved Efterretningen herom ligeledes rejse trende Skibe, der i Størrelse skulde overgaa ej alene hine, men ogsaa alle andre, der nogensinde havde været byggede i Norge. For første Gang, som det lader, blev der her til Lands paa disse tre Skibe anbragt dobbelte Aarerader mellem Øserummene, hver paa 24 Haaborer eller Aareporte[5], de øverste Aarer 20 Alen lange; til Tjeldet behøvedes
- ↑ Se Erkebiskop Jons Christenret, Cap. 1.
- ↑ Erkebiskop Eriks Død 1213 omtales i de islandske Annaler.
- ↑ Se nedenfor, saavelsom Inge Baardssøns Saga hos Peder Claussøn, Fornm. S. IX. 200, Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 5.
- ↑ Om Tuterø eller Tauterø Klosters Stiftelse, se Manrique Ann. Ord. Cisterc. III, samt især Langes „Norske Klostres Historie“, S. 373. Stiftelsesdagen angives til 25de Marts.
- ↑ Her følge vi Texten i den kortere Bearbejdelse af Sagaen Cap. 14. Peder Claussøn (Fornm. S. IX. S. 144) har upaatvivlelig misforstaaet Texten, hvor han siger at der oventil var 48, nedentil 24 Aarer. Der har sikkert staaet at Aarernes Aantal i Alt var 48, 24 oventil og 24 nedentil.
