Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/527

Denne siden er korrekturlest
509
1207. Philip Simonssøn Baglernes Konge.

bedst om, maatte blive valgt“. Heri istemmede de øvrige Krigere, og der blev megen Larm, idet den ene talede i Munden paa den anden. Men Bønderne erklærede, at hvis Krigsfolket ej vilde tage den til Konge, som de ønskede, vilde de slet ingen Konge tage og ikke længer erkjende Baglernes Herredømme. Baglerne skjønnede strax, at dette ej vilde bekomme dem vel, og at de intet andet Valg havde end at give efter, thi naar Flokken ej tilbørligt understøttedes af Bønderne, men maatte skilles ad, vilde dens enkelte Medlemmer ikke have nogen Eftergivenhed at vente af Birkebeinerne. De besluttede saaledes at lade Bønderne raade, og Biskop Nikolas havde da omsider faaet frem, hvad han saa længe havde intrigeret og arbejdet for. Den af Bønderne, der gav Philip Kongenavn, var, merkeligt nok, den samme Erlend af Huseby, der for ikke mere end et Aar siden med saa stor Omhu og Kjærlighed havde bragt Kongesønnen Haakon og hans Moder til Nidaros. Enten bar han af de øvrige Bønder været nødt til at vise Philip denne Ære, eller det har været ham ligegyldigt, hvo der blev Konge i Viken, saa længe ikke Haakon selv fik Kongenavn. Siden stod, efter sædvanlig Hyldingsskik, en anden Bonde op, og tildømte Philip Leding, Rod og Reide, som det hed (d. e. Skibsroning og Skibsudrustning), hvorefter Baglerne strax forføjede sig til fine Skibe, og endnu den følgende Morgen vendte tilbage til Tunsberg. Der tales intet om, at Philip som Konge aflagde Kong Valdemar i Danmark Troskabsed, eller at der endog var Nogen tilstede ved Hyldingen paa Valdemars Vegne[1].

Ikke længe efter Philips Ophøjelse til Kongeværdigheden, medens Baglerne endnu opholdt sig i Tunsberg, mistede de en af deres fornemste Høvdinger, idel Philip af Veigen, gift med Margrete, Kong Magnus’s Syster, blev rørt af et Slag og døde efter et kort Sygeleje. Hans Lig blev ej ført til hans Fædrenebygd, Ringerike, hvor hans Ættegaard Veigen laa, men, ligesom Erlings, begravet ved St. Olafs Klosterkirke i Tunsberg[2].

82. Birkebeiner og Bagler gjøre forskjellige Strejftog langs Kysterne mellem Bergen og Oslo. Borgen i Bergen belejres og indtages af Baglerne.


Den samme Vaar, da dette Kongeskifte fandt Sted i Viken, droge

  1. Inge Baardssøns Saga Cap. 14; hos Peder Claussøn i Fornm. sögur IX. S. 144–150, jvfr. S. 227. Det er ej usandsynligt, at Philips Hyldingsdag var St. Hallvards Dag, 15de Mai.
  2. Veigen, efter hvilken Philip benævnes, er den nuværende store Gaard Vejen (der endnu retteligere burde skrives „Veigen“) paa Ringerike, Norderhovs Sogn.