hele Baglerflaaden til Sokndal, og lagde ind i Aamundingen. Om at bemægtige sig Ledingen var vel ikke længer nogen Tale, da Birkebeinerne sandsynligviis allerede havde modtaget den, medens de laa ved Sokndal[1]; men derimod kunde det nok lønne sig at opsøge Birkebeinernes Spejderflaade, og vove en Dyst med den, da Overlegenheden i Tal var paa Baglernes Side. Disse sendte tre Skuder forud for at undersøge Farvandet; og da Folkene ombord paa dem fik at høre, at Birkebeinerne skulde ligge rolig ved Eikundasund (Ekersund) roede de nok saa dristigt frem forbi Haadyr. Men neppe vare de komne forbi, førend de saa alle 13 Birkebeinerskuder komme lige imod sig. De vendte derfor strax tilbage, forfulgte af dem. Men snart kom Raden til Birkebeinerne at tage Flugten, thi da de ved Sokndal udstillede Vagter fik see de tre Skibe komme roende, forfulgte af Birkebeinerne, satte Arnbjørn op sit Merke, og roede med de øvrige Høvdinger ud af Havnen. Ved Synet af Merket indbildte Birkebeinerne sig, at det var Baglernes hele Hovedflaade, som kom roende imod dem, og vendte derfor øjeblikkelig om; de havde desuden en heel Deel Ledingstropper ombord, og dette Slags Folk var sædvanligviis alt for tilbøjeligt til at fatte panisk Skræk ved mindste Anledning. Baglerne forfulgte Birkebeinerne lige til Svaavevik tæt ved Svaanes[2], hvor de løb i Land; Baglerne jagede dem endog et Stykke op i Landet, idet de nedlagde mange af dem, hvoriblandt Anføreren Svein Næpa og en vis Erlend Thjovakappe, der ligeledes synes at have været Befalingsmand; en Deel af dem fik Grid. Men alle deres Fartøjer bleve tagne af Baglerne, som nu paa Efterretningen om at Birkebeinernes Hovedflaade laa ved Hvitingsøerne, og sandsynligviis med det første vilde drage videre østover, skyndte sig tilbage til Tunsberg for at melde dette, idet de sejlede eller roede baade Nat og Dag, medens de fra Skibene forjagede Birkebeiner maatte hjelpe sig som de bedst kunde, og rimeligviis over Land begive sig tilbage til Hvitingsø[3].
Saa snart Spejderskibene vare komne tilbage til Tunsberg, udsendte Kong Philip under Anførsel af Nikolas paa Lister, Erling Vik, Orm Skutilsvein og Knur Hattspjør, sandsynligviis, efter Nikolas’s Hjemsted at dømme, alle sammen Mænd, der vare bekjendte med Farvandet omkring Agder. Da de kom til Helgesund, blev det dem tilkjendegivet at Birkebeinernes Flaade allerede havde sejlet forbi Jæderen og Lister. Ved Efterretningen herom vilde Nikolas strax vende tilbage, men Orm modsatte