Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/531

Denne siden er korrekturlest
513
1207. Baglerne belejre Borgen i Bergen.

hastige Flugt havde ladet blive tilbage. Imidlertid kunde de ikke tage alle Storskibene med, sandsynligviis vare hine tre neppe engang i sejlfærdig Stand, derfor bleve de opbrændte, saavel som Gesteskaalpen og Lyrten, tilligemed et andet stort Skib; Guldbringen derimod, og de andre store Skibe beholdt de[1].

Men medens Birkebeinerne vandt denne Sejr i Tunsberg og fremdeles opholdt sig der i nogen Tid, havde Baglernes Skuder, ikke været ledige men atter taget Vejen vestover til Staværn, og tilføjet Birkebeinerne megen Skade. Deres første Bedrift var at lægge sig paa Luur for tvende af Birkebeinernes Høvdinger, Olaf Jørundsbroder og Olaf Smørmage, der begge havde Syssel paa Agder[2], og om hvem de havde hørt at de paa hver sin Skude kom sejlende vestenfra. Baglerne traf dem, og jagede dem i Land, den ene ved Thrymlingerne, den anden ved Flostergavlen; de fleste af Mandskabet bleve dræbte og Sysselmændene selv fangne. Nikolas vilde skjænke dem Livet, men da de øvrige merkede dette, skyndte de sig at dræbe dem. Idet de fortsatte Sejladsen vestover, traf de to Englandsfarere, den ene ved Jæderen, den anden ved Karmt: de toge og plyndrede dem begge, og fik et rigt Bytte. Derpaa droge de lige til Bergen, thi de havde faaet tiere, at der kun laa en svag Besætning i Borgen. Idet de nærmede sig Byen, deelte de sig i to Afdelinger, af hvilke den ene lagde til i Toluviken[3], den anden udentil under Borgen, hvorpaa de gik i Land, og angrebe Borgen fra begge Sider. Forsvarerne stillede sig først op paa Ydermuren, men vare ikke paa langt nær talrige nok til at kunne besætte den fuldstændigt; Baglerne løb Storm, fornemmelig paa det Sted, hvor Muren var tyndest besat, kom uden Vanskelighed op, og fik saavel hele Muren som det dertil hørende Taarn eller Kastell i sin Vold, medens Birkebeinerne maatte trække sig tilbage til den indre Borg eller Hoved-Borgen. For at have desto friere Hænder, opbrændte Baglerne Yderborgen, paa Kastellet nær, som de besatte, og begyndte derpaa formeligt at belejre eller rettere blokere den indre Borg, hvor, foruden Besætningen, Jarlens Frue, Christina, befandt sig tilligemed Kong Inges Syster Fru Sigrid, Kongedatteren Christina, Dagfinn

  1. Inge Baardssøns Saga, Cap. 16. Vidløftigere Bearbejdelse hos Peder Claussøn S. 152.
  2. Der staar „paa Vestre-Agder“, men dette er visselig Skrivfejl for „Østre Agder,“ thi det var her, hvor de bleve tagne, og paa Vestre-Agder synes Thorgils Fudend at have været Sysselmand, se ovenfor.
  3. Toluviken synes neppe at kunne være andet end den Vig, der omgiver Toluholmen; da nu denne er Christiansholmen, synes Toluviken at maatte være Sandviken østenfor Borgen.