og lagde sig i samme Havn, uden dog med sine Smaaskuder at vove noget Angreb paa Birkebeinernes store Skibe, medens disse heller ikke paa sin Side fandt det raadeligt at binde an med de dem i Folketal langt overlegne Bagler. Men der manglede ikke paa alskens udfordrende Ord. Baglerne laa nærmest Land, eller i det egentlige Bryggeleje, Birkebeinerne derimod længere ude, for Anker. Da de om Morgenen skulde hente Vand, lode de uden videre deres Skibe svaje ind, idet de raabte over til Baglerne, at Smør-Kaares[1] Frænde – saa kaldte de Kong Philip – skulde gjøre Havnen ryddelig. Baglerne sluttede sig virkelig af Vejen, og lagde sig med Stavnerne mod Neset. Siden roede Birkebeinerne atter mod Øst, og lagde sig for Anker ved Staværn. Baglerne fulgte dem, og lagde sig ligeledes ganske i Nærheden. Den følgende Morgen var der Folk oppe paa Land fra begge Parter. De fik Øje paa at der kom sejlende en Deel Skibe vest fra Grenmarkanten, ikke færre end 30. Baglerne, som troede at det var Haakon Jarl, bleve strax meget urolige, og beredte sig i største Hast til at sejle bort. Birkebeinerne spurgte dem: „hvad fejler eder nu? see I noget? værer kun stille og lader os ligge i god Ro alle tilsammen, saa kede vi os ikke.“ Men Baglerne lode som de ej hørte dette, hejsede Sejl, og satte øster over Folden, indtil de kom til Astisholmerne[2], hvor de bleve liggende i nogle Nætter. De Sejl, der havde skræmmet dem bort, viste sig kun at være nogle Byrdinger eller Fragtskibe fra Bergen, der agtede sig til Tunsberg mod Vintren; dog kom Jarlen selv efter faa Dages Forløb, forenede sig med Kong Inge, og begav sig med ham til Tunsberg, hvor de tilbragte Høsten.
Strax efter sejlede Baglerne atter over til Agder, og kom om Aftenen til Thrymlingerne, hvor de traf en heel Deel Fartøjer, der nylig vare komne vestenfra; af Folkene paa dem fik de vide, at Jarlen var sejlet øst over, og at Peter Steyper og Dagfinn Bonde vare i Bergen, men at kun Dagfinn tog sig ivrigt af Borgens Gjenopbyggelse, fordi han var Sysselmand paa Hørdeland, medens Peter derimod tilbragte den meste
- ↑ Smør-Kaare var, som man heraf seer, et Spottenavn paa Philips Farfader Alna-Kaare.
- ↑ Saaledes Eirspenill. Skaalholt-Haandskriftet har „Aastusholmen,“ Peder Claussøn „Østvigsholmen“; man har antaget det for at være Aridsholmen lige i Syd for Kragerøen ved Frederiksstad, hvilket med Hensyn til disse Holmers Beliggenhed ikke er usandsynligt, ligesom ogsaa Navnet nok kunde tænkes forvansket til hiin nyere Form. Men negtes kan det ikke, at om man fandt et Sted med et mere lignende Navn lidt længere mod Syd, f. Ex. ved Hvaløerne, da vilde dette have end større Rimelighed for sig.
fjorden, som enkelte her have tænkt paa, ligger for langt inde, og kaldtes desuden i ældre Tider Myrgjefjord efter Gaarden Myrgje.
