Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/541

Denne siden er korrekturlest
523
1207. Kongesønnen Haakon hos Baglerne.

Han skal nemlig have kaldt til sig nogle af de andre Høvdinger og forestillet dem, at der nu eller aldrig var Lejlighed til at vinde al Magten fra Birkebeinerne og faa hele Folket paa sin Side. „Vi have just nu,“ sagde han, „Drengen Haakon i vor Vold, Sønnen af den Konge, som hele

    25de Juli; derpaa hurtigt til Bergen, hvor de altsaa kom i de første Dage af August. Borgen blev strax indtagen, eller omtrent 2den August; derpaa opholdt Philip sig ½ Maaned i Byen, altsaa omtrent til den 17de, drog derpaa til Throndhjem, hvor han vel kom den 22de; lod sig rimeligviis hylde Bartholomæusmesse den 24de August, og forblev der indtil strax efter 14de Oktober (Vinternat), hvorpaa han atter vendte tilbage til Bergen, som han og Baglerne ej forlode førend ganske kort før Juul, saaledes som det i det følgende vil sees. Baglernes Ophold i Bergen varede saaledes omtrent fra først i August til først i December, eller i fire Maaneder. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 4 siger i Førstningen, ganske rigtigt, at Fru Christina og Kongesønnen Haakon, der havde ledsaget Haakon Jarl fra Throndhjem, vare i Borgen indtil Baglerne kom til Bergen og Birkebeinerne kapitulerede efter Erkebiskop Thores Raad, men tillægger derpaa, at Kong Philip tog Haakon til sig, og at denne var i tre Maaneder (tre Aar, som Flatø- og Skaalholtsbøgerne have, kan alene være Skrivfejl) hos Baglerne, ved hvilken Lejlighed Reidar fremsatte Forslaget om at tage ham til Konge; at Baglerne siden, ved Efterretningen om at Haakon Jarl nærmede sig, skyndte sig fra Byen, og at Erkebiskoppen da fik Philip til at overlade sig Kongesønnen, hvilken han ved Jarlens Ankomst bragte til denne, som takkede Gud at han velbeholden var sluppen fra Baglerne, og lod ham siden aldrig komme fra sig. Derfor fulgte Haakon ogsaa med, da Birkebeinerne, som det nedenfor skal berettes, laa saa længe om Høsten og i Begyndelsen af Vintren samme Aar ved Seløerne, og der meddeles endog en løjerlig Ytring af ham til Birkebeinerne i Anledning af Kulden, der gjorde det umuligt at smøre Smørret paa Brødet. Nu er der, som man seer, en iøjnefaldende Forskjel mellem den sidst omhandlede Saga-Angivelse af en Tid af tre Maaneder fra Borgens Kapitulation indtil Baglernes Afrejse, og den ovenfor nævnte af 8 Dage. At denne sidste er den rette, kan saavel skjønnes deraf, at Haakon Jarl umuligt kunde have biet i tre Maaneder inden han søgte at komme Borgen til Hjelp, som deraf, at der ellers ikke vilde blive tilstrækkelig Tid til alle de paafølgende Begivenheder, der skulde finde Sted inden Vinterdag; ligesom det jo ogsaa, hvor der er Spørgsmaal om en Begivenhed, der i een Saga fortælles som Hovedsag, i en anden kun som Bisag og Anledning til at meddele et Par Anekdoter, altid er rimeligere at hiin har Ret, end denne, hvis Beretningerne ikke stemme med hinanden. Men Haakon Haakonssøns Saga fejler vel, foruden i Tidsangivelsen, ogsaa i den Beretning, at Philip tog Haakon til sig, og siden overlod ham til Erkebiskoppen. Vi erfare nemlig af den anden Saga, at alle Damerne, og med dem naturligviis ogsaa Drengen Haakon, strax efter Kapitulationen kom til Erkebiskoppen, og forbleve under hans Varetægt, medens Baglerne vare i Byen. Tiden var ogsaa næsten for kort til at Haakon under denne skulde have skiftet Opholdssted. Desuden vilde Haakon, om Jarlen da, som hans Saga beretter, strax havde taget ham til sig for aldrig mere at slippe ham fra sig, ikke siden kunne have været inde i Borgen, da den anden Gang blev belejret, og blive hisset ned fra Muren. Th. Torvessøn, og flere