Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/542

Denne siden er korrekturlest
524
Inge Baardssøn og Philip Simonssøn.

Folket elskede, og som Birkebeinerne holdt saa meget af, at de gjerne vilde ofre deres Liv for hans Afkom. Toge vi nu ham til Konge, men gjorde den, vi hidtil kaldte vor Konge, til Jarl, da vide vi nok saameget, at vi just have den hellige Olafs Lov paa vor Side, thi den erkjender kun en Kongesøn for retmæssig Konge i Norge, og ikke en Konges Dattersøn eller Systersøn, saadan som dem, baade Birkebeinerne og vi Bag-

    med ham, have rigtignok her grebet til den Udvej, at antage Beretningen om at Haakon var i Borgen under dens anden Belejring og blev hisset ned fra Muren, for fejlagtig. Men det skulde dog vare besynderligt, om en saadan Beretning som denne skulde være opdigtet, eller om Fortælleren, der, som det af et andet Sted i Sagaen (Cap. 20) kan sees, var samtidig med Begivenhederne, skulde have opfattet den fejlagtigt. Snarere maa man antage, at Haakons Saga, der allerede i eet Punkt er unøjagtig, ogsaa fejler i dette. Men paa den anden Side er det dog vist heller ikke ret, ganske at slaa en Streg over Haakonssagaens Udsagn. Der maa dog have været en Tid, da han opholdt sig i tre Maaneder hos Baglerne, og under hvilken Reidar har fremsat sit Forslag, thi med Th. Torvessøn og hans Efterfølgere at antage, at han har fremsat det under de 8 Dage, da man havde travlt med Nedrivelsen af Borgen og hvert Øjeblik ventede Haakon Jarl, synes lidet troligt; der maa ogsaa have været en Tid, da Haakon virkelig var 1 Baglernes Vold, saaledes at Jarlen kunde takke Gud over at have faaet ham vel beholden tilbage, men dette passer ikke paa de 8 Dage, han med Damerne befandt sig hos Erkebiskoppen; da var han strengt taget ikke i Baglernes Vold. Intet passer derimod bedre paa alt dette, end hiin lange Tid, som Baglerne tilbragte i Bergen efter Borgens anden Overgivelse. Da var det netop rimeligt, at Kong Philip selv tog Haakon til sig; og just paa den Tid, han var i Throndhjem, for at lade sig hylde, kunde der blandt de i Bergen tilbageblevne Bagler blive Tale om Kongehylding i Almindelighed, og siden om at tage Haakon til Konge i Philips Sted. Og da Haakon Jarl endelig atter fik Drengen vel beholden tilbage, da først kunde der være Anledning til at glæde sig over hans Frelse, og til at aflægge Løftet om aldrig at lade ham komme fra sig. Den eneste Vanskelighed, som opstaar, er at bestemme, naar dette indtraf, thi det maa have indtruffet før Vinteren, siden vi finde Drengen Haakon ombord paa Flaaden ved Seløerne, og heri synes der ej at kunne være nogen Fejl, siden endog en dertil bestemt knyttet Anekdot meddeles. Haakons egen Saga, der kun taler om een Belejring, giver her ingen Oplysning, og Inge Baardssøns Saga, for hvem Kongesønnens Fata ere en Bisag, nævner intet om, naar hans Udleverelse til Jarlen skede. At Erkebiskoppen denne Gang intet har haft dermed, maa ansees som vist, han opholdt sig desuden da i Throndhjem. Hvis altsaa ikke hiin Anekdot om Smørrebrødet ved en Fejltagelse er overført til Seløhøsten fra en anden lignende Anledning, maa man formode at Philip selv, maaskee efter Sverres gamle Vens, Biskop Martins Anmodning, har givet Haakon fri, ja den Tanke ligger endog nær, at han kan have faaet Nys om Reidars Planer, og, da han var for ædel til at ville dræbe Drengen, skillede sig paa nemmeste Maade af med den farlige Medbejler ved at sende ham til Haakon, medens denne, hvad der ej kunde være ham ubekjendt, laa ved Seløerne.