gen efter gik ogsaa Fæstemaalet for sig, og begge Parter vendte tilbage hver til sit, Birkebeinerne til Bergen, og Baglerne til Tunsberg.
Saasnart Kong Inge var kommen hjem til Bergen, sendte han Dagfinn Bonde med fem vel bemandede Skuder til Tunsberg, for at hente Philips kongelige Segl, og medgav ham Brev desangaaende. Han fremførte sit Erende, men Philip, der vistnok allerede havde modtaget fuldstændig Instruktion af Biskoppen om hvorledes han skulde bære sig ad, svarede at han ej kunde udlevere Seglet, førend han havde hørt sit Raad og sine bedste Mænd desangaaende, og bad Dagfinn vente saa længe. Faa Dage efter lod han holde Haugathing, og lyste her for sine Mænd saavel som for Tunsbergs Borgere og Bønderne fra Vestfold, hvilket Forlig han havde sluttet med Kong Inge, og lagde ikke Dølgsmaal paa at han havde samtykket i at aflægge sit Kongenavn og udlevere sit kongelige Segl, hvilket de tilstedeværende Sendebud fra Kong Inge nu skulde modtage, men lagde til, at han aldrig vilde have gaaet ind paa dette ydmygende Vilkaar, hvis Birkebeinerne havde holdt deres Ord og ikke indfundet sig mandsterkere til Mødet end Aftalen var. Da svarede de forsamlede Bagler, at da Birkebeinerne ikke havde holdt deres Ord, behøvede Philip heller ikke at holde sit Løfte, og at enhver den skulde faa en Ulykke, som lod Kongens Segl føre bort; vovede nogen at tage det, skulde han miste Haanden. Dagfinn indsaa Umuligheden af at faa Seglet, og bad derfor kun om Tilladelse til at drage hjem igjen, og sige sin Konge Svar. Philip, der oprigtigt ønskede at vedligeholde Freden, og som neppe engang havde holdt saa ivrigt paa Kongenavnet, hvis det ej havde været for Baglernes og sin Fæstemøs Skyld, sagde til Dagfinn: „far hjem med Fred, og sig din Herre, at mit Raad og mine Mænd ej vilde tillade at mit Segl udleveredes, men at jeg for min Part er tilfreds med, at Folk kalde mig som de ville, baade her og nordenfjelds; heller ikke forlanger jeg større Deel af Riget, end den, hvorom vi ere forligte med Birkebeinerne. Denne Besked kan du bringe Kong Inge og Haakon Jarl.“ Da Dagfinn kom hjem med dette Erende, svarede Inge kun lidet dertil, men Haakon Jarl derimod tilkjendegav sin Forbitrelse ved mange Eder og Vredesord, ligesom ogsaa Birkebeinerne ytrede megen Misfornøjelse, da de hørte at Philip fremdeles lod sig titulere som Konge af Baglerne og Vikværingerne[1]
Philip forelagde, som det var aftalt, Paven sin Sag til Afgjørelse. Vi have ikke længer det Brev, som han, eller rettere hans Morbroder Biskop Nikolas i den Anledning skrev til Paven, men vi have en Skri-
- ↑ Inge Baardssøns Saga Cap. 18. Vidløftigere Bearbejdelse hos P. Claussøn, Fornm. S. VI. S. 176–188.
