Skib, og drog til Philip og Christina. Hun tog vel imod ham, og erkjendte ham, merkeligt nok, for sin Broder, uden at der dog tales om at hendes Mand gav ham Forleninger, eller for øvrigt satte ham i en Stilling, der kunde gjøre det muligt for ham at optræde som Tronprætendent. Han synes i nogle Aars Tid at have haft Tilhold hos dem, indtil han ved en uheldig Aareladning kom til at forbinde sig og døde. Han havde syv Børn, om hvis Skjæbne der for Resten intet berettes[1].
Peter Steyper og Reidar Sendemand tiltraadte ikke deres Korstog førend i 1210. De førte hver sit store og vel bemandede Skib; ogsaa deres Hustruer, Systrene Ingebjørg og Christina, Kong Magnus’s Døtre, fulgte med. Peter Steyper og hans Hustru døde paa Rejsen, men Reidar kom til det hellige Land, og traadte siden, heder det, atter i Tjeneste hos Kejseren i Constantinopel, hvor han døde i Aaret 1214. Denne Kejser var Henrik af Flandern, der siden 1205, da hans Broder Balduin den 1ste var bleven fangen af Bulgarerne, herskede i Constantinopel. Om Peters og Reidars Korstog synes der, efter Sagaernes Udtryk at dømme, at have været en udførlig Beretning, men som nu ej længer kjendes, og saaledes desværre maa være tabt[2].
- ↑ Inge Baardssøns Saga, hos Peder Claussøn, Fornm. S. IX. 194, 196, jvfr. Antiqvarisk Tidsskrift 1849–1851 S. 160. Efter den Borg, Erling byggede i Thorshavn, heder det her, kaldes et Huus sammesteds endnu indtil for kort Tid siden „Borgarstovan“; han selv kaldes Borgharrin eller Borgherren. Der anføres ogsaa et Vers om hans Nederlag i Skaalabotn.
- ↑ Inge Baardssøns Saga, Cap. 18, udførligere Bearbejdelse, hos Peder Claussøn, l. c. S. 192. Ogsaa her findes der Afvigelser i de forskjellige Tidsangivelser. Den vidløftige Bearbejdelse lader Peter og Reidar drage afsted samme Sommer, Philip egtede Christina, altsaa 1209 (hvis ellers ikke „samme Sommer“ er at henføre til Inges Bygningsarbejder i Bergen, omtalte S. 190, hvorved ingen Tid angives); den kortere Bearbejdelse siger derimod udtrykkelig, at Afrejsen skede et Aar senere end Vesterhavstoget, altsaa 1210, og de islandske Annaler, der henføre dette Tog til 1210, lade følgelig Peter og Reidar ej drage afsted førend 1211. Naar de senere henføre Peters og Ingebjørgs Død til 1213, Reidars til 1214, da ere disse Bestemmelser sandsynligviis hentede fra den ovenfor omtalte, tabte Beretning om deres Rejse. Det er imidlertid højst rimeligt, at de i denne vare anførte r med stadigt Hensyn til Udfartsaaret som Udgangspunkt, saaledes at Peters og Ingebjørgs Død indtraf to, Reidars tre Aar efter dette. I saa Fald bør man maaskee, naar man med den kortere Saga henfører Udrejsen til i 1210, henføre Peters Død til 1212 og Reidars til 1213. Saa meget erfarer man i alle Fald heraf, at Udtrykket hos Peder Claussøn, „at Reidar længe var i Myklegaards-Kejserens Tjeneste, før han døde“, ikke er rigtigt.
