Kant, naar han efter sin sygelige Broders neppe længe udeblivende Død selv vilde opkaste sig til Konge. Thi Krigspartiet eller det egentlige Birkebeiner-Parti, der sluttede sig om Kongesønnen Haakon, var, om end for Øjeblikket fortrængt fra Magten, dog fremdeles temmelig sterkt, og kunde, hvad ogsaa de følgende Begivenheder viste, altid holde ham Stangen, ja endog tilvende sig Overmagten, hvis han ikke fra andre Kanter fik Understøttelse. Derfor see vi ham ogsaa strax efter Broderens Død og maaskee allerede før, at nærme sig Baglernes Høvdinger; de havde Interesser fælles, forsvarede paa begge Sider Stiftelsen af nye Kongelinjer mod Læren om den direkte mandlige Linje-s urokkelige Legitimitet, og maatte derfor, som det synes, under alle Omstændigheder, seent eller tidligt, komme til at slaa sig sammen. Den Bevægelse eller Splittelse, som nu fandt Sted inden Birkebeinernes egen Kreds, var ganske den samme som den, der tidligere havde skillet Heklunger, Kuvlunger og Bagler fra Birkebeinerne. Saaledes stode Sagerne, da en tiaarig Drengs Sindighed afværgede den Borgerkrig, som ellers, efter alle Tegn at hemme, vilde være udbrudt mellem Birkebeinerne indbyrdes, og rimeligviis vilde have endt med deres fuldstændige Undergang.
Vore Sagaer melde saa godt som intet om Begivenhederne i Kong Inges og Philips to sidste Regjeringsaar; da der saaledes intet af synderlig Vigtighed kan være forefaldet indenlands, er man vistnok berettiget til at antage, at i denne Tid baade Konger og Høvdinger, ja det hele Folk, har været optaget af Forhandlinger om, og Forberedelser til Deeltagelse i det almindelige Korstog, der paa denne Tid foranstaltedes fra hele Okcidenten, og hvis Istandbringelse var den sidste Stordaad, som den nidkjære Innocentius den 3die fik udrettet før sin Død. Allerede længe, i Særdeleshed efter at den dygtige Kriger Johan af Brienne var bleven Konge i Jerusalem, havde han forberedet et saadant Tog, indtil han endelig, maaskee paa en overordentlig Maade vakt og ansporet af det forunderlige Barne-Korstog fra Tydskland, Frankrige og Burgund i Aaret 1212, skred til Verkets Udførelse det følgende Aar, idet han i en alvorlig og indtrængende Skrivelse af 19de April tilkjendegav saavel Gejstlige som Lægfolk af alle Provinser og Diøceser i Frankrige. England, Irland. Tydskland, Italien, Dalmatien, Ungarn, Bøhmen, Polen og de nordiske Lande[1],
- ↑ Ep. Inn. III. XVI. 28. Liljegren Dipl. Sv. I. 1470 Her anføres udtrykkeligt Provinsen Nidaros som den, til hvis Gejstlige og Lægfolk Brevet (eller rettere et Exemplar deraf) sendtes. Ligeledes nævnes Upsala og Lund.
