Procession samledes, skulde der stilles en Blok under tre Laase, hvortil en hæderlig Prest skulde have den ene, en from Lægmand den anden, og en Klostergejstlig den tredie Nøgel; i denne Blok skulde Gejstlige og Læge, Mænd og Kvinder, nedlægge deres Almisser til det hellige Lands Befrielse. Ellers var endnu, skrev Innocents, ikke Tiden kommen til nærmere at bestemme, hvor, naar, og hvorledes Overfarten til det hellige Land skulde finde Sted. Men ved en anden Skrivelse udnævnte han i enhver Provins, eller overlod Erkebiskopperne selv at udnævne tre eller fire Mænd der ved Hjelp af andre hæderlige og fromme Mænd i den apostoliske Slots Navn skulde foranstalte, hvad der udfordredes til Sagens Fremme[1]. Derhos lod Innocentius under samme Dag, 19de April 1213, udgaa til alle Erkebiskopper, Biskopper, Abbeder og øvrige Prælater saavel af den orientalske som den okcidentalske Kirke en Befaling, at møde frem til et almindeligt Kirkemøde, der skulde aabnes den 1ste November 1215. Vi paaberaabe os,“ heder det her, „Guds Vidnesbyrd, at intet i Verden ligger os mere paa Hjertet end disse tvende Ting, det hellige Lands Gjenerobring og Kirkens Reform.“ For at tilvejebringe dette, siger han, havde han efter de hellige Fædres gamle Sædvane, sammenkaldt et almindeligt Koncil, hvor der skulde fattes ubrødelige Beslutninger til at udrydde Laster, indplante Dyder, refse Overtrædelser, reformere Sæder, bortfjerne Kjettere, styrke Troen, bilægge Tvedragt, styrke Fred, hemme Undertrykkelser, ophjelpe Frihed, og bevæge Fyrster og Folk, Lærde og Læge til at hjelpe det hellige Land og yde deres Skjerp til dets Bistand. Og fordi dette Møde ikke kunde komme i Stand førend efter to fulde Aar, havde han overdraget til forstandige Mænd i enhver Provins imidlertid nøje at efterforske hvad der kunde behøve den apostoliske Styrelses Fiil, samt udsendt andre duelige Mænd for at besørge Korstogs-Anliggendet. Han forordnede at alle Vedkommende i den rummelige Frist, han havde forundt dem, skulde forberede sig saaledes, at der i enhver Provins kun blev een eller to Lydbiskopper tilbage for at besørge de kirkelige Forretninger, og dog skulde ogsaa disse, saavel som andre, der af en eller anden kanonisk Aarsag vare hindrede fra at møde personligt, sende ansvarlige Befuldmægtigede i sit Sted[2]. At det var Innocents’s alvorlige Vilje, at dette hans Paabud fuldstændigt og nøjagtigt udførtes, og at ingen, der paa nogen Maade var i Stand til at møde, udeblev, om han end var fra de længst bort-
- ↑ Epist. Inn. III. XVI. 29. Liljegren Dipl. Sv. I. 149. Her nævnes udtrykkeligt Erkebiskoppen af Nidaros som en af dem, der blev tilskrevet: paa samme Maade, som Erkebiskoppen af Lund, og denne fik den Befaling at adjungere sig duelige Mænd, med hvilke han over hele Daneriget skulde treffe de nødvendige Foranstaltninger.
- ↑ Ep. Innoc. III. XVI. 30. Originalbullen til Sverige er aftrykt hos Liljegren, Dipl. Sv. I. 149.
