Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/59

Denne siden er korrekturlest
41
1173–74. Harald unge fra Orknø faar Jarlsnavn.


Aarene nærmest for 1184, da Klosteret første Gang nævnes. Og for saa vidt det er stiftet ved Abbed Villjams Foranstaltning, hvilket, som vi have seet, næsten kan antages for afgjort, kan det ikke være ældre end Fredsslutningen 1170. Før Domkapitlernes Oprettelse kan der heller ikke godt være Tale om Augustinerklosteres Oprettelse i Norge. Men det 12te Aarhundredes 2den Halvdeel var i Norge netop Augustinerklosternes Tid. Da stiftedes, som vi have seet, foruden Elgeseter Kloster ogsaa Halsnø Kloster og Jons Kloster i Bergen, det første endog ved Erling skakkes Foranstaltning[1]. Saa meget mere maa man derfor ogsaa henføre Kastellklosterets Stiftelse til denne Periode, og navnligen antage at Erling Jarl heller ikke derved har været uvirksom.

Om Begivenhederne i Skatlandene paa denne Tid nævne vore Oldskrifter ikke synderligt. Paa Orknøerne herskede Jarlen Harald Maddadhssøn med stor Anseelse[2], og, som det lader, mere beskjeftiget med Skotlands, end med Norges Anliggender. Han stod fremdeles, som man seer, i et spændt Forhold til det skotske Hof: det er derfor ikke at undres over, at da Ragnvald Jarls Datter Ingegerds ældste Søn med Erik Slagbrelle[3], Harald, var voxet til, fandt denne Understøttelse hos Kong Villjam, den i 1164 afdøde Mælkolms Broder og Efterfølger, mod Jarlen. Harald Erikssøn, der til Forskjel fra Harald Maddadhssøn sædvanligviis kaldes Harald unge, begav sig først med sin Broder Magnus Mange til Kong Magnus i Norge, og anholdt hos ham om Jarlsnavn og Halvdelen af Orknøerne, saaledes som hans Morfader Ragnvald havde besiddet dem. Magnus skal ogsaa have føjet ham heri, skjønt det synes som om han derved maatte stode Harald Maddadhssøn for Hovedet, hvilken dog siden, uagtet han ellers ikke saa let tilgav Fornærmelser, viste sig som en ivrig Tilhænger af Erlings og Kong Magnus’s Parti. Men Beretningen om Harald unges Hændelser er meget forvirret[4], og hvad enten nu Magnus har gjort ham til

  1. Se ovenfor II. S. 939.
  2. Se ovenfor II. S. 948.
  3. S. o. II. 850. Om Erik Erikssøn Slagbrelle, gift med Ragnvald Jarls Datter Ingegerd, se ovenfor II. S. 943.
  4. Orkneyingasaga, S. 408, fortæller nemlig om Harald tinges Fejde med Harald Maddadhssøn og Fald, saa vel som om Kong Villjams Krig med Harald Jarl i den Anledning som om disse Begivenheder skulde have fundet Sted ganske kort Tid efter Kong Magnus Erlingssøns Fald; ja Haralds Ankomst fra Norge, med en vis Sigurd Murt, hvorom senere, henføres endog til Tiden før Kong Magnus’s Død. Men af den øjensynligen paalidelige Beretning, hos Roger Hoveden (S. 767) saa vel som de dermed stemmende Tidsangivelser hos Fordun og i den melrosiske Krønike, seer man at Harald