i sit og samtlige gejstlige og verdslige Gulathingsmænds Navn følgende Brev til Thrønderne. „Vi have spurgt vor Herres, Kong Inges, Frafald, der skede længe førend vi havde ønsket det, om det havde staaet til os. Ligeledes have vi hørt sige at der skal være nogen Uenighed om hvo der skal tages til Konge i den Afdødes Sted. Det forekommer os dog underligt, at saa forstandige Mænd, som I ere, skulle være uenige om hvad vi troede var klart som den lyse Dag for alle og enhver; vi vide nemlig ikke nogen berettiget til at bære Kongenavn uden Haakon, Søn af Kong Haakon Sverressøn, thi hans Æt har altid raadet for Norge, Mand efter Mand. Nu give vi eder herved tilkjende vor Vilje i denne Sag, ikke at tjene nogen anden Konge end ham, men at vove os selv og alt vort Gods for hans Skyld, og værge ham og hans Fædrenerige. Hvem anden I tage til Konge, skulle vi være imod, baade Krigsmændene og de øvrige, der bygge og bo i Gulathings Lag. Have I, Thrønder, virkelig i Sinde at fremdrage Mænd, der ere eders Frænder og eller Fostbrødre, uden mindste Frændskab eller Herkomst fra Konger, og det saaledes bliver Skik og Brug at enhver hjelper sine Frænder og Fostbrødre som han bedst kan, da ville vi nok snart faa see mange Næskonger. Ellers troede vi, at om end andre kunde være noget uenige om Kongevalget, vare dog I Thrønder at lide paa, og fra denne Side haabe vi ogsaa at I fremdeles ville vise eder, hvad end Rygtet kan sige. For Resten kunne Dagfinn Bonde, Roar Kongsfrænde og de øvrige, med hvilke dette Brev sendes, mere udførligt mundtligen melde eder vor Vilje i denne Sag“. Brevet overbragtes, som man heraf seer, af Dagfinn selv, der tilligemed Roar Kongsfrænde og flere andre Mænd begave sig til Throndhjem. Der blev i den Anledning blæst til Hirdstevne, og Dagfinn lod her Brevet oplæse. Da man var færdig dermed, stod han op og holdt et langt Foredrag, der gik ud paa det samme, og som sluttede med disse Ord: „hvis ikke Haakon strax bliver tagen til Konge her i Throndhjem, ville vi Birkebeiner følge ham syd til Bergen; dette Ærende have samtlige Gulathingsmænd paalagt os.“ Hans Tale modtoges af Birkebeinerne med lydelige Bifaldsraab, og de sagde at dette skulde have Fremgang, til Trods for enhver Modsigelse. Med dette Løfte vendte Dagfinn tilbage[1]. Ikke længe efter kom den til Ørethinget bestemte Dag, og man havde draget Omsorg for, hvad der og skede, at en stor Mængde Bønder fra alle Hereder i Thrøndelagen indfandt sig. Efter gammel Skik blev der blæst til Thingsamling ude paa Øren, og da Thinget var sat, sendtes der Bud op til Christkirken med
- ↑ At Dagfinn strax vendte tilbage til Bergen og ikke oppebiede at rejse i Følge med Kongen strax efter Ørethinget, kan sluttes af hvad der nedenfor berettes.
