Jarl eller ej, er det temmelig vist, at han ikke gav ham nogen Understøttelse, thi da Harald vendte tilbage vester over Havet – der siges ikke naar – anløb han kun Hjaltland, og begav sig derfra strax til Katanes og videre op i Skotland til Kong Villjam, der paa hans Anmodning forlenede ham med Halvdelen af Katanes: fra den Tid forsvinder han i en lang Tid fra Historien og kommer ikke frem igjen førend længe efter Kong Magnus’s Død. Han har saaledes rimeligviis i al den Tid holdt sig i sin Deel af Katanes, under idelige Fejder med Harald Maddadhssøn, der for Resten herskede uforstyrret paa Orknøerne selv. Af andre merkelige Begivenheder paa Øerne nævnes, foruden Svein Asleivssøns Tog til Irland og Undergang der, hvilket vi allerede ovenfor have berettet[1], kun om den alderstegne Biskop Villjams Død, 1168, altsaa efter at have været Biskop i henved 56 Aar. Han blev begraven i Domkirken i Kir-
- ↑ Se ovenfor II. 945, 955.
unge ikke faldt førend 1198, og at de øvrige i Forbindelse dermed staaende Begivenheder, navnlig Harald unges Ankomst fra Norge med Sigurd Murt, ikke skede førend i 1196. Hoveden siger endog udtrykkelig, at det var Sverre, som da havde forlenet Harald med Halvdelen af Orknøerne. Ja endog de islandske Annaler henføre Harald unges Fald til 1198. Da man imidlertid af den Omstændighed, at Magnus Mange blev tilbage.hos Kong Magnus, og faldt med ham 1184, kan see, at det dog forholder sig rigtigt, hvad Orkneyingasaga beretter, nemlig at Harald unge, ledsaget af Magnus Mange, rejste til ham for at faa Jarleværdigheden over Orknøerne, maa han saaledes have gjort to Rejser til Norge, en under Magnus, omtrent ved 1174–75, en under Sverre, 1197, men Orkneyingasaga har aabenbart sammenblandet disse to Rejser, og gjort dem til een. Harald unge kan altsaa ved sin første Rejse til Norge ej have erhvervet mere end den tomme Jarletitel over Halvdelen af Øerne uden at faa denne Halvdeel i Besiddelse, og han maa ved sin Tilbagekomst til Skotland, hvor han, som man kan skjønne, har opholdt sig paa sine fædrene Godser i Sutherland eller Katanes, strax have tyet til K. Villjam, der forlenede ham med Halvdelen af sidst nævnte Jarldømme. Deraf kan man nu ogsaa forklare, hvad der ellers ikke oplyses hos Hoveden og Fordun, hvorledes Harald Maddadhssøn kom i Fejde med Kong Villjam: det synes nemlig for en stor Deel at have været, fordi Villjam tog sig af Harald unge, og understøttede ham i hans Strid med Harald den ældre om hiin Halvdeel af Katanes, paa hvilken denne, som man let kan forstaa, ikke godvillig vilde give Slip. Der staar ogsaa, hvor der handles om den første Fejde mellem Villjam og Harald, at „Kongen gav Harald unge Halvdelen af Katanes“, hvilket her enten, med ubestemt Tidsangivelse, betegner at Kongen allerede havde givet ham dette Len, eller, hvis det sigter til Aaret 1196, at han da, ved Forliget med Harald den ældre, ogsaa bekræftede Harald den yngre i hans Len. Alt dette vil tydeligere –fremgaa i det følgende, hvor disse Begivenheder fortælles. Men merkeligt er det, at Orkneyingasaga selv intet nævner derom, førend efter at have omtalt Biskop Villjam den yngres Død 1188.
