maattet sværge Kongen Troskabsed, og han kunde nu ikke andet end, efter Overlæg med Hirdstjorerne, give Sendebudene et Brev hvori han foreslog Philip at lade Sagen afgjøre paa et almindeligt Rigsmøde næste Sommer, hvor alle Biskoperne og de forstandigste Mænd i Landet skulde komme sammen, men tilbød ham indtil da, altsaa i et Aars Tid, at beholde den Deel af Landet, som han hidtil havde besiddet. Baglerne sorte imidlertid det store Ord; Sigurd Kongsfrænde, Birkebeinernes Sysselmand i Viken, havde allerede denne Sommer tiltraadt sit Korstog, og de i Viken tilbageblevne Birkebeiner-Høvdinger, Lodin Paalssøn, Hallvard bratte, Baard Brimsteen, og Karl Svange, truedes næsten hver Dag af Baglerne paa Livet, saa at de stedse svævede i den største Uro. Sandsynligviis vare Baglerne dobbelt hadske mod Lodin og Hallvard, fordi disse selv engang havde været Baglerhøvdinger. Men allerede førend Philips Sendebud vare komne tilbage med hiint Svar fra Jarlen, blev han farligt syg i Tunsberg. Han vilde, som det synes, lade sig bringe ind til Oslo, men kom ikke længer end til Løvet, hvor han efter et kort Sygeleje afgik ved Døden. (Juli 1217)[1]. Baglerne søgte i Førstningen at skjule hans Død, men Lodin Paalssøn fik Nys derom, og sendte i flyvende Hast en vis Gunnar Banemand afsted paa en Skude til Bergen med Brev derom til Kongen og Jarlen. Brevet indeholdt foruden denne Efterretning ogsaa den indstændige Anmodning fra de Birkebeiner, som vare i Viken, til Kongen og Jarlen, at de ufortøvet maatte komme derhen, da Baglerne allerede saa sig om efter en ny Konge, og havde sendt Bud til Danmark efter Erling Steinveggs Søn Sigurd, som de havde hørt skulde opholde sig der, hvorimod der var Haab om at alle disse Forsøg vilde gaa overstyr, og at Baglernes Flok ganske vilde opløse sig, hvis de kom ret snart. Gunnar skyndte sig saa sterkt, at han ikke var mere end tre Dage om den hele Rejse fra Ranrike til Bergen. Kongen og Jarlen betænkte sig ikke et Øjeblik paa at efterkomme Anmodningen, og lode sine Skibe udruste saa hurtigt skee kunde. De sejlede afsted strax efter Mariemesse fyrre (15de August) med en Flaade af 40 for det meste store Skibe; Jarlen og Kongen vare fremdeles paa eet Skib sammen, dette Skib var den oftere omtalte Ognarbranden. De fik god Bør, og kom derfor endnu i betimelig Tid til Viken. Baglernes fornemste Overhoveder, Andres Simonssøn, Kong Philips Broder, Ragnvald Hallkellssøn, Arnbjørn Jonssøn o. fl. laa allerede østenfor Fjorden[2], sand-
- ↑ Dagen før Philips Død angives ingensteds, men da det heder at Sendebudene fra ham til Bergen ankom strax efter Seljemannamesse, 8de Juli, og at han rede førend de vare komne tilbage, maa hans Død være indtruffen i Juli Maaned.
- ↑ At de laa østenfor Fjorden, siges udtrykkeligt. De have derfor sandsynligviis ligget i eller ved Svinesund.
