Fehirde (der altsaa beklædte det samme Embede hos ham som tidligere hos Kong Philip) forud til Tunsberg, for at træffe de fornødne Anstalter til Julekosten. Sandsynligviis var det under deres Ophold syd ved Elven, eller i Kongehelle, at Gaut Jonssøn kom til Kongen. Siden begave de sig tilbage til Tunsberg, hvor de efter Bestemmelsen tilbragte Julen. Til Lendermænd ophøjedes denne Gang Guthorm Gunnessøn og den anseede Haalogalænding Paal Vaagaskalm paa Dynjarnes (Dønnes), der, som det synes, var Sysselmand i det sydligste Deel af Haalogaland eller den saakaldte Alastarhaugs (Alstahaugs) Syssel[1]. Strax efter Julen (1219) indløb den sørgelige Efterretning fra Gregorius Jonssøn, der, som oven anført, i Kongens og Jarlens Fraværelse var sat over Throndhjem, at Staden Nidaros var afbrændt. Hvor stor Ødelæggelse Ilden gjorde, siges ikke; det lader dog til af hvad der senere berettes, at Kongsgaarden, og saaledes vel det hele Strøg oppe ved Christkirken ikke“har taget nogen Skade, ligesom ogsaa den øvrige Deel af Byen snart synes at have rejst sig af sin Aske[2].
De nys forefaldne Begivenheder, saavel som overhoved det hele Forhold mellem Kongen og Jarlen kunde ikke andet end vække megen Bekymring hos alle Kongens oprigtige Venner. Endnu var kun halvandet Aar hengaaet, og allerede havde Jarlen ved mange Lejligheder lagt for Dagen, hvor utilfreds han var med det bestaaende, og hvilken Torn i hans Øjne den unge Konge var. Skulde dette Forhold vare længere ved, uden at det lykkedes at oprette en venskabeligere Stemning mellem dem, især fra Jarlens Side, eller ogsaa at træffe yderligere Foranstaltninger til Kongens Sikkerhed, vilde det see altfor farligt ud. De Raadgivere, der under dette Ophold i Tunsberg omgave Kongen, og blandt hvilke Martin Kongsfrænde, Gunne Lodinssøn, hans Søn Guthorm, Dagfinn Bonde og Baard Brimstein udtrykkeligt nævnes, indbøde Arnbjørn Jonssøn og Gunnbjørn Jonsbroder til at overlægge om, hvad der i denne Anledning var at gjøre[3]. De forestil-
- ↑ At Paal boede paa Dønnes, siges udtrykkelig i det følgende, og dette hørte til Herø Halvfylke og Alstahangs Syssel. For Resten synes Titelnavnet Vaagaskalm at antyde, at han hørte hjemme i Vaagen. Han var beslægtet med Ivar Sten.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 53, 54. At Kongsgaarden ej kom til Skade, sees deraf, at der allerede den følgende højt, i Anledning af Trolovelsen, tales om „Hallen“.
- ↑ Hvorledes Martin Kongsfrænde var beslægtet med Kongen, vides ikke. Man skulde fristes til at tro, at han var den samme Martin (Prest) i Kin-
