trængte vist til Hjelp, da de baade havde mindre og færre Skibe. Heller ikke han vidste noget om Kongens Ankomst. Da tog to Mand fat paa hver Aare, og der blev roet af alle Kræfter; det traf sig saaledes, at de kom forbi Stallen[1] og ind i Verlebugten, just som Ribbungerne holdt paa at løbe i Land. Der blev nu et meget venskabeligt Møde mellem Kongen og Jarlen, og da de hørte at Ribbungerne havde taget Landvejen nordefter ad Follo til, og saaledes maaske kunde ville hjemsøge Oslo, sejlede de strax ind ad Fjorden, laa om Natten ved Haugsvik, og sejlede om Morgenen ind til Hovedøen, hvor Kongen og Jarlen bleve liggende med den største Deel af Flaaden, medens Paal Vaagaskalm, Aasolf Jarlsfrænde, Kolbein Ketteryg, Haakon Kaaviis og de fleste Sysselmænd fra Oplandene strax lagde ind til Byen. Om Aftenen fik Kongen Melding om at Ribbungerne virkelig kunde ventes til Byen om Natten, og sendte strax sin Luursvend ind til Byen for at blæse Signal til at alle Mand skulde forføje sig derfra. Men Krigsmændene vare rimeligviis allerede i fuld Lystighed og Svir, saa at de ikke gave stor Agt paa Allarmsignalet, men forbleve deels oppe i Byen, deels liggende ved Bryggen; kun nogle faa begave sig ombord paa Skibene og lagde dem ud for Anker. Om Morgenen i Dagningen kom ganske rigtigt Sigurd Ribbung med en Skare Folk, stormede ned ad Gaden, og ud paa Bryggerne, hvor nogle Birkebeiner, som stode der, bleve jagne i Vandet, andre saarede. De øvrige søgte strax at faa lagt Skibene ud, men inden de havde faaet dem fra Bryggen, vare mange blevne saarede. En af dem, der befandt sig oppe i Byen,var Haakon Kaaviis; han maatte skynde sig ned paa Bryggen og styrte sig i Vandet, men fik et Saar i Foden, inden man fik ham halet op i et Skib. En Deel andre sprang ligeledes i Vandet og maatte hales op. I alt dræbtes dog kun fire af Birkebeinerne, og Overfaldet havde i sig selv ikke stort at betyde, thi da Ribbungerne saa, at de Skibe, der laa længer ude, nærmede sig Bryggerne med hærklædt Mandskab, toge de Flugten opad Gaden og nord efter ud af Byen, forfulgte af Birkebeinerne. Imidlertid borte man ude ved Hovedøen, hvorledes der blæstes Allarm i Byen; alle Mand hærklædte sig derfor og roede strax ind. De største Skibe, Kongeskibet og Busserne, kunde ikke komme saa hurtigt afsted som de øvrige; da de nærmede sig Byen, saa man derfor Ribbungerne i fuld Flugt ud af Byen i nordlig Retning. Merkesmanden, Agmund, foreslog derfor, at siden der altsaa intet var udrette i Byen selv, burde man heller styre ind til Goljande[2], gaa i Land der, og skynde sig
Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/646
Denne siden er korrekturlest
628
Haakon Haakonssøn.
