Ordet af, førend hele Gaardsrummet var opfyldt af Fiender. Birkebeinerne, der kom ganske uventet, havde taget Vejen deels op ad Gaderne, deels langs Bryggerne, og til Nikolas’s Gaard, som de nu ganske omringede. De raabte til ham og bøde ham Grid, men han vilde ingen modtage. Da gik de løs paa Loftet fra alle Kanter, nogle hug Hul i Taget og skøde ned. Nikolas og hans Mænd værgede sig mod Overmagten, saa godt de kunde, med Bueskud, Haandskud og Ovnstene. Han havde et rødt Skjold med forgyldte Nagler og Lister. Paa det skøde Birkebeinerne saaledes at Pilene stode i lige til Rørbaandene. „Nu sviger mit Skjold mig“, sagde Nikolas, og fik kort efter sit Banesaar. En stor Deel af hans Mænd faldt med ham. Hans Død blev almindeligt beklaget[1].
Birkebeinerne sammenkaldte nu Thing i Byen, og gave Indbyggerne Fred. Disse underkastede sig alle sammen, og Eystein fik Kongenavn paa Ørething. Han var, som man tydeligt kan see, slet ikke uvelkommen, og opholdt sig der nogen Tid, medens der strømmede Folk til ham saa vel fra Byen som fra Landet, og gik ham til Haande. Blandt disse vare de tre Sønner af Gudrun, Huusfruen paa Saltnes i Budviken, ved Navn Jon Kettling, Sigurd og Villjam[2]. Ud paa Høsten drog han længer ind i Thrøndelagen med sin Flok, der fremdeles tiltog. Blandt dem, der sluttede sig til ham, nævnes ogsaa en Thorfinn svarte af Snas[3], der kom med sin Søn Helge og en heel Trop Folk. Overhoved kan man sige, at hele Thrøndelagen erklærede sig for ham, og de bedste Bønders Sønner forenede sig med ham. Ved Vintrens Begyndelse kom han tilbage til Nidaros, og begav sig derfra til Orkedalen, for at drage syd over Fjeldet. Da han i Orkedalen lod sin Hær tælle, befandtes det, at den udgjorde næsten 20 Hundreder, d. e. 2400 Mand. Da de vare komne over Fjeldet ned i Gudbrandsdalen, fortsatte de Toget længer ned paa
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 30, 31, Snorre Cap. 39, 40, Fagrskinna Cap. 279, ogsaa Thjodrek Munk, hvis Verk ellers ikke gaar længer end til Sigurd Jorsalafarers Død, omtaler dog lejlighedsviis Nikolas’s Død Cap. 31, hvor han opregner enkelte af dem, der fulgte med Magnus Barfod paa Vesterhavstoget. Blandt disse nævner han ogsaa „Ulf Ranessøn, Broder til Sigurd, der var Fader til den Nikolas, hvem Eystein, hiin ulykkelige Fyrste, dræbte i Nidaros“ (Ulfr Rana frater Sivardi, patris Nicolai, quem Oustein infelix tyrannus occidit in Nidrosiensi metropoli). Ogsaa i disse Udtryk ligger der maaskee en Beklagelse over Nikolas’s Drab.
- ↑ Disse tre unge Mænd kaldes i Fagrskinna Saltnessveinerne. Sigurd forekommer ofte i Sverres Saga. Gudrun, deres Moder, maa have været en anseet Enke.
- ↑ Munthe, (se Anm. til Aalls Snorre II, S. 209) antager dette for Gaarden Snaasen i Verdalen; det kunde dog maaskee her betegne Bygden Snaasen i Sparbyggjafylke, ved Snaasenvandet.
