Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/66

Denne siden er korrekturlest
48
Magnus Erlingssøn.


Oplandene, til Thoten, Hadeland og Ringerike, og lagde overalt Landet under sig, det vil sige fik Indbyggerne enten med Tvang eller med det Gode til at hylde Eystein som Norges Konge[1].

Da Erling Jarl og Magnus fik høre om Eysteins Ankomst til Throndhjem og Fremgang der, ilede Magnus, der nu var 20 Aar gammel og altsaa fuldkommen myndig, strax om Høsten med endeel Folk til Viken, og begav sig til Tunsberg, hvor han indtil videre tog sit Sæde, medens Erling med en betydelig Styrke blev tilbage i Bergen, for at være ved Haanden, om Birkebeinerne skulde lægge Tilbagevejen om Søkysten. Birkebeinerne fik paa Ringerike høre, at Magnus opholdt sig i Tunsberg, og stevnede strax ned til Viken, for at angribe ham. Sandsynligviis toge de den korteste Vej fra Ringerike, nemlig gjennem Modheim og Eker ned til de indre Egne af Vestfold. Dette var ved Juletider. Da Magnus, der holdt Julegjestebud i Tunsberg, fik Nys om deres nær forestaaende Ankomst, kaldte han strax sine Krigere sammen; ogsaa Orm Kongsbroder kom, rimeligviis fra Oslo, med sin Skare, foruden mange andre. Magnus, der vilde forekomme deres Angreb, drog dem imøde med Orm og sin hele Styrke, og da han kom op paa Ree, det samme Sted, hvor hans Fader, 14 Aar i Forvejen, havde fældet Sigurd Jarl, bragte hans Spejdere ham den Besked, at Birkebeinerne allerede vare paa næste Gaard[2]. Det maa have været i de første Dage af Januar 1777[3]. Vejret var overvættes koldt, og Sneen saa dyb, at man sank til Knæs, saasnart man gik udenfor den alfare Vej. Kongen og Orm lode derfor deres Mænd træde sig en haard og fast Plads tvers over Vejen strax nordenfor Tunet, udenfor Skidgarden, og opstillede der deres Fylking. Den indeholdt ikke fuldt 15 Hundreder (d. e. 1800 Mand). Birkebeinerne var deels paa Nabo-Gaarden, deels paa andre Gaarde i Nærheden. Da de hørte at den fiendtlige Hær var i Nærheden, stimlede de sammen og stillede sig i Fylking. Og som saa, at Kong Magnus havde færre Folk end de, besluttede de strax at

  1. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 22, Snorre Cap. 41, Fagrskinna Cap, 281.
  2. Da Ree kun er Egnens Navn, maa Gaarden, udenfor hvilken Magnus opstillede sin Hær, vistnok have været Ramnes, der nedenfor omtales som det Sted hvor han strax efter Slaget begav sig hen. Nabogaarden, hvor Birkebeinerne opholdt sig, var da vel Tufte, og Slaget har rimeligviis staaet mellem Ramnes Kirke og denne Gaard.
  3. Dagen angives ikke nøjagtigt. Man seer kun, at det var strax efter Julen, som vedvarede indtil Affaredagen, den 7de Januar; da nu ogsaa Annalerne henføre Slaget til 1177, maa det vel have foregaaet paa sidst nævnte Dag eller den næst følgende. 7de Januar 1177 var en Fredag.