modtage dette Tilbud. Vel syntes de, at det var noget haardt, saaledes at nedlægge Vaabnene uden Løfte om andet end Sikkerhed paa Liv og Lemmer, men da der nu hverken var noget blivende Sted for dem i Viken eller paa Oplandene, og de end mindre kunde tænke paa at begive sig til det Nordenfjeldske, hvor Kongen var, valgte de det sikreste, og Sigurd Ribbung red saaledes, mod tilsagt Grid, til Jarlen, frasagde sig Kongenavnet, overgav Flokken i Jarlens Vold, og fik derimod Tilsagn om Jarlens Venskab og mægtige Bistand hos Kongen. Han blev for det første hos Jarlen, der viste ham al den Hæder, han kunde forlange. Dette, heder det i Sagaen, ansaaes for den fagreste Sejr, Jarlen nogensinde havde vundet, at han nemlig uden Sverdslag havde faaet opløst en saa sterk Flok som Ribbungernes, saa at der nu var Fred over hele Norge. I det Følgende vil det dog snart sees, at denne Fred ikke havde saa meget at betyde, og at Jarlen maaske ingensinde nærede ufredeligere Planer end nu; men at det kun var ham om at gjøre at faa frie Hænder for Øjeblikket, ja at han endog efter al Sandsynlighed har indgaaet et hemmeligt Forbund med Sigurd Ribbung og aftalt Planer med ham til Kongens Skade[1].
Medens Skule Jarl tilbragte disse tvende urolige Aar i Viken[2] sad Kong Haakon, som vi have seet, rolig i Bergen, med Undtagelse af hans korte Besøg i Throndhjem om Vaaren 1222, da han indgik Forlig med Erkebiskoppen, samt det paabegyndte, men ikke fuldførte Tog derhen om Høsten samme Aar, da han, som det ovenfor er omtalt, henimod Mariemesse (den 8de September) havde faaet Bud fra Gregorius Jonssøn om at Ribbungerne havde viist sig nordenfor Fjeldet, og med det første kunde ventes til Throndhjem. Haakon havde just da samlet alle Lendermændene fra Gulathingslagen og de nordligere Landskaber med deres Tropper, for at drage til Viken og komme Jarlen til Hjelp, men ved at høre hvad der var paa Ferde i Throndhjem, forandrede han strax sin Bestemmelse, forkyndte paa
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 82–84.
- ↑ I Haakon Haakonssøns Saga Cap. 82 staar der, at Jarlen tilbragte tre Vintre (at der i Flatøbogen og en anden Kodex ved en Skjødesløshedsfejl staar nætr i Stedet for vetr kan her ej komme i Betragtning) i Viken, og i denne Tid holdt mange Slag o. s. v. med Ribbungerne. Her regnes øjensynligt alle de tre Vintre, hvori han oppebar fulde Kronindtægter af Viken, eller var forlenet med dette Landskab, og den første Vinter var allerede, som vi have seet (S. 624) Vintren 1219–20, hvor han dog ej opholdt sig længere Tid der, end nogle faa Uger før Juul.
