Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/671

Denne siden er korrekturlest

653

1223. Rigsmødet i Bergen.

Gulathingslag, og Aamunde Nemba af Ryfylke (med Agder). Ligeledes havde fra Skatlandene indfundet sig Biskop Sørkve fra Færøerne, den ovenfor (S. 459) omtalte Sveins Eftermand^[1], Jon Jarl af Orknøerne, saavel som Biskop Bjarne samme Steds fra, Erkediakon Nikolas^[2] og Gregorius Kik fra Hjaltland^[3], hvor den sidste synes at have været Sysselmand eller Befalingsmand; han borte egentlig hjemme paa Haalogaland, og var gift med Kong Sverres Datter Cecilia, Einar Kongsmaags Enke. Fra Thrøndelagen kom følgende gejstlige Herrer: Erkebiskoppen, saavel som Svein, Prior i Elgeseter, Abbed Aasgaut paa Munkholmen, Abbed Sigurd paa Tuterø, Chorsbrødrene Mester

↑ Af Annalerne sees det, at denne Sørkve ikke indviedes førend i 1216, uagtet hans Formand Svein allerede var død 1212.
↑ Denne Nikolas nævnes i Sagaen ikke mellem Jon Jarl, Bjarne Biskop og Gregorius Kik, men strax efter Biskop Sørkve, der igjen nævnes efter begge Biskopper i Bergen og Stavanger. Men da man af et Brev af 1226 (Dipl. Norv. I. 9) seer, at der paa den Tid var en Nikolas Erkediakon paa Hjaltland, og han og Biskop Sørkve stode i samme Kategori, som Skotlands Gejstlige, kan man neppe tvivle paa at det er den samme.
↑ Saavel med Biskop Bjarne som med Gregorius Kik er der den besynderlige Omstændighed, at de islandske Annaler henfører deres Død til resp. 1222 og 1221, medens Sagaen omtaler dem begge som nærværende paa Mødet. At Sagaen i det mindste med Hensyn til Bjarne har Ret, kunde sluttes deraf at hans Efterfølger Jofrey, forsaavidt denne var den samme som Provst Jofrey i Tunsberg, omtales som tilstedeværende ved Mødet endnu i denne ringere Værdighed, medens han, hvis Bjarne var død 1222, i det mindste vilde være kaldet „Biskopsevne,“ om han ikke endog allerede var indviet: vi vide nemlig anden Steds fra, at Bjarne døde allerede 15de September. Kan der nu indtræde Fejl i Annalerne med Hensyn til Bjarnes Død, er det ikke mindre sandsynligt at en lignende Fejl kan være opstaaet ved Angivelsen af Gregorius Kiks Dødsaar. Gregorius omtales første Gang ved 1198 som en af de anseede Mænd paa Haalogaland, der sluttede sig til Baglerne, se ovenfor Side 327. Hans Navn anføres der i Sagaen saaledes, at man kunde falde paa at antage ham for en Broder af Ivar Nev og Søn af Halldor i Hjørleifsvik; dog er det snarere kun et tilfældigt Sammentref. For Resten vides det ej, af hvad Herkomst han var, dog synes han, af hans Giftermaal med Kongedatteren at slutte, at maatte have været af høj Æt. Dette Giftermaal omtales udtrykkeligt i Fagrskinna Cap. 215: „Kong Sverres Børn vare Kong Haakon, Sigurd Lavard, Christina, der blev gift med Kong Philip, og Cecilia, der først blev gift med Einar, siden med Gregorius Kik.“ Da Gregorius, som vi see, var fra Haalogaland, kunde ligeledes Sagaens „Gregorius Kik fra Hjaltland“ forekomme noget mistænkeligt, som om dette var Skrivfejl eller Læsefejl for „Haalogaland;“ men da han nævnes sammen med Jon Jarl og Biskop Bjarne, og ikke blandt Mændene fra Thrøndelagen, er Angivelsen dog vistnok rigtig, og man maa derfor slutte, at han efter sit Giftermaal med Cecilia (der blev Enke 1205) og Forliget til Hvitingsø 1208 er bleven indsat til Befalingsmand paa Hjaltland.

[1] Af Annalerne sees det, at denne Sørkve ikke indviedes førend i 1216, uagtet hans Formand Svein allerede var død 1212.

[2] Denne Nikolas nævnes i Sagaen ikke mellem Jon Jarl, Bjarne Biskop og Gregorius Kik, men strax efter Biskop Sørkve, der igjen nævnes efter begge Biskopper i Bergen og Stavanger. Men da man af et Brev af 1226 (Dipl. Norv. I. 9) seer, at der paa den Tid var en Nikolas Erkediakon paa Hjaltland, og han og Biskop Sørkve stode i samme Kategori, som Skotlands Gejstlige, kan man neppe tvivle paa at det er den samme.

[3] Saavel med Biskop Bjarne som med Gregorius Kik er der den besynderlige Omstændighed, at de islandske Annaler henfører deres Død til resp. 1222 og 1221, medens Sagaen omtaler dem begge som nærværende paa Mødet. At Sagaen i det mindste med Hensyn til Bjarne har Ret, kunde sluttes deraf at hans Efterfølger Jofrey, forsaavidt denne var den samme som Provst Jofrey i Tunsberg, omtales som tilstedeværende ved Mødet endnu i denne ringere Værdighed, medens han, hvis Bjarne var død 1222, i det mindste vilde være kaldet „Biskopsevne,“ om han ikke endog allerede var indviet: vi vide nemlig anden Steds fra, at Bjarne døde allerede 15de September. Kan der nu indtræde Fejl i Annalerne med Hensyn til Bjarnes Død, er det ikke mindre sandsynligt at en lignende Fejl kan være opstaaet ved Angivelsen af Gregorius Kiks Dødsaar. Gregorius omtales første Gang ved 1198 som en af de anseede Mænd paa Haalogaland, der sluttede sig til Baglerne, se ovenfor Side 327. Hans Navn anføres der i Sagaen saaledes, at man kunde falde paa at antage ham for en Broder af Ivar Nev og Søn af Halldor i Hjørleifsvik; dog er det snarere kun et tilfældigt Sammentref. For Resten vides det ej, af hvad Herkomst han var, dog synes han, af hans Giftermaal med Kongedatteren at slutte, at maatte have været af høj Æt. Dette Giftermaal omtales udtrykkeligt i Fagrskinna Cap. 215: „Kong Sverres Børn vare Kong Haakon, Sigurd Lavard, Christina, der blev gift med Kong Philip, og Cecilia, der først blev gift med Einar, siden med Gregorius Kik.“ Da Gregorius, som vi see, var fra Haalogaland, kunde ligeledes Sagaens „Gregorius Kik fra Hjaltland“ forekomme noget mistænkeligt, som om dette var Skrivfejl eller Læsefejl for „Haalogaland;“ men da han nævnes sammen med Jon Jarl og Biskop Bjarne, og ikke blandt Mændene fra Thrøndelagen, er Angivelsen dog vistnok rigtig, og man maa derfor slutte, at han efter sit Giftermaal med Cecilia (der blev Enke 1205) og Forliget til Hvitingsø 1208 er bleven indsat til Befalingsmand paa Hjaltland.

[1]

[2]

[3]