med, hvad der ved lignende Lejligheder tidligere fandt Sted, holdtes paa Christkirkegaarden, le-vor de i de forberedende Moder og Sammenkomster afgjorte Sager – i nærværende Tilfælde Kjendelsen om Kongens Eneberettigelse til Tronen, Delingen af Landet mellem ham og hans Overtagelse af Regjeringen som fuldmyndig, og maaskee mangt og meget andet, der i Sagaen forbigaaes, – blive højtideligt bekjendtgjorte og antagne, samt hvor Kongen i behørig Form forlenede Jarlen med hiin saakaldte Trediedeel, og denne derimod aflagde Kongen Troskabs-Ed som hans Vasall. Det er ogsaa klart, at Jon Jarl fra Orknøerne, naar han først havde anseet det nødvendigt at indfinde sig til Mødet og derved give sin Afhængighed tydeligt tilkjende – vi ville i det følgende see at hans mislige Forhold til sin skotske Lensherre gjorde det ønskeligt for ham at have Norges Konge til Ven – heller ikke har kunnet undlade, ved denne Lejlighed at sværge Haakon Troskabs-Ed, eller, hvis han allerede ved Mødet i 1218 havde aflagt den til Kongen og Jarlen under eet, nu at fornye den til Kongen alene. Man kan derfor vistnok antage som sikkert, at et saadant stort Slutningsmøde virkelig har været holdt, og at Sagaskriveren kun undlader at omtale det, fordi han ansaa det at falde af sig selv. Men under denne Forudsætning lære vi heraf, hvad der ogsaa i sig selv er det rimeligste, at paa slige Rigsmøder afgjordes alle vigtigere Sager i forberedende Sammenkomster af de forstandigste og mest anseede Mænd, blandt hvilke de fra Fylkene opnævnte Bønder ej vare, og saaledes heller ikke deeltoge i Debatterne, hvorimod de kun fremmødte til det almindelige Slutningsmøde, for her i Forening med de øvrige højtideligt og i Mængdens Paahør at bekræfte og vedtage de allerede fattede Beslutninger.
Biskopperne, Lendermændene og de øvrige Deputerede, der ikke hørte hjemme i Bergen, beredede sig nu til at drage hjem, medens Kongen og Jarlen hver for sig traf de i Anledning af Omflytningen nødvendige Foranstaltninger. Kongen lod de Sysselmænd nord i Landet, der vare ham hengivne og som han mest kunde stole paa, ombytte deres Sysler med Sysler i Viken, medens Jarlen ligeledes forflyttede sine Venner fra Viken til det nordlige Norge. Det lader derhos til, at de deelte Skibene mellem m, fremdeles, som man maa formode, i Forholdet af to til tre; navnlig tog Kongen Guldbringen, det største af dem og sendte det forud til Viken under Befaling af sin Morbroder Bjørn og en Olaf Ingassøn, der nu for første Gang nævnes, men siden oftere sees at være anvendt i vigtigere Hverv, og efter Navnet saavel som Fremtrædelsestiden at dømme sikkert var en Halvbroder af Kongen, fød af dennes Moder Inga i et efter hendes Ankomst til Nidaros indgaaet Egteskab med en Mand, hvis Navn Sagaen ikke har opbevaret, da Sønnen, som sædvanligt ved slige Lejligheder
