Eidskogen, og Simon Kyr, Baard Brimstein og Hallvard bratte saavel som alle de øvrige fra det søndre Viken, at de skulde møde ham paa Marker, hvorigjennem han vilde lægge Tilbagerejsen. Sysselmændene fra Oplandene vare deels allerede tilstede, deels beordre-des de til at indfinde sig hos ham paa Raumarike. Hver Dag holdt han Mønstringer med sine Krigsfolk og paalagde dem at sætte deres Vaaben i god Skik, ligeledes sendte han Folk rundt om langs Folden for at tilsige Heste. Indbyggerne paa Vestfold bragte ham det betydelige Antal af 240 Heste som et Beviis paa sin Velvilje.
Tre Dage efter at Julen var til Ende, altsaa Løverdagen den 11te Januar[1], brød Kongen op fra Tunsberg før at begive sig til Oslo, og for derfra at tiltræde det egentlige Tog. Selv drog han til Søs paa en Skude, uagtet Fjorden paa denne Tid sør en stor Deel maatte være tilfrossen; Mandskabet gik til Lands. Som Besætning paa Slotsberget efterlod han 240 af de mest tungføre, men for Resten tapre Mænd, under Befaling af Olaf Ingassøn, Eystein Roessøn og Anund Brynjulfssøn. Sandsynligviis var det at tilskrive Isen, at Kongen ikke førend efter tre Dages Forløb naaede Haugsvik, og her maatte han lægge i Land og tilsige Skydsheste, da den indre Fjord nu som sædvanligt om Vinteren var tilfrossen. Her i Haugsvik, og sandsynligviis medens Kongen biede paa Skydsen, indtraf den troe og utrættelige Dagfinn, der var dragen hjemme fra Bergen selve Juleaften, og havde rejst Nat og Dag for at være sin Konge til Tjeneste. Da Skydshestene vare komne, red Kongen med hele sit Følge ind ad Oslo, langs Skjaldsfjorden (nu Bundefjorden). Under Ekeberg kom de, der vare dragne til Lands fra Tunsberg, saavel som mange Bymænd fra Oslo, ham i Møde; her holdt han en Tale til sit Mandskab, lyste Fred og Enighed, og bød alle forberede sig paa, at Opholdet i Oslo ej vilde vare mere end to Dage[2]. Derpaa sendte han Sysselmanden Harald Stangarfylja ind i Byen til Biskoppen, og lod denne hilse, at han disse to Dage agtede at opholde sig i hans Gaard, som hans Gjest. Biskoppen lod hertil falde nogle Ord om, at Kalve og Ulve ikke godt kunde være sammen, men reed ham dog i Møde, og indbød ham paa det høfligste. Kongen, som maaskee havde faaet hiin Ytring af Biskoppen at vide, tog
- ↑ Julen sluttede med Affaredagen, den 8de Januar; tre Nætter derefter bliver saaledes 11te Januar.
- ↑ Da Kongens Reise til Haugsvik (Drøbak) medtog tre Dage, maa han være kommen derhen Tirsdagen den Hue Januar; men da det maatte tage megen Tid, inden der kunde skaffes Heste for hele hans Følge, kom han neppe derfra førend Thorsdags Morgen. Thorsdags Nat og Fredags Nat skulde halt altsaa tilbringe i Oslo, men vi see, at han ej kom derfra førend Mandag den 20de. Sagaens Udtryk at Biskoppen „hverdagsligen“ sendte ham Mad, tyder ogsaa paa et Ophold af flere end to Nætter.
