Kong Magnus tragtede efter at udrydde Kongeslægten i Norge, drog hun med sin Mand til Færøerne, hvor Sverre blev opfød og holdt i Skole hos Biskoppen.“ Ifølge denne Fremstilling skulde Sverre være født Norge, og for Moderens Giftermaal med Unas. Endelig er der endnu paa Færøerne opbevaret et Sagn om alt dette[1], hvis Indhold i Korthed er følgende: „Kong Sigurd havde i nogle Aar en Pige ved Navn Gunnhild i sin Tjeneste som Maddeigje (Madlaverske), der altid fulgte ham paa hans Rejser mellem Throndhjem og Bergen. Hun var af anseet, skjønt ikke høj Byrd, sterk og rask, ikke smuk, men Kongen havde dog et godt Øje til hende. Ved Sigurds Hird var der en Vaabensmed fra Færøerne ved Navn Une. Han bejlede til Gunnhild, som i Førstningen gav ham Afslag, da han ikke var rig nok. Imidlertid søgte Kongen med Held at vinde hendes Gunst, og hun var allerede frugtsommelig, da der om Sommeren kom en pavelig Legat for at mægle mellem Kongerne. Da han fik høre, at Sigurd allerede havde een uegte Søn, og maaskee flere, bebrejdede han ham hans udsvævende Levnet og truede ham med Pavens Ban, hvis han ikke afstod derfra. Kongen beklagede sig for Gunnhild, og sagde at han nu, saa nødig han vilde, maatte lade sine Børn dræbe. Gunnhild blev meget bekymret og besluttede at flygte fra Landet, for at frelse det Barn, hun skulde føde. Ved at anstille sig syg slap hun fra at ledsage Hirden til Throndhjem, hvorhen Kongen begav sig, og med et Skib, der tilhørte hendes Broder, en Handelsmand, flygtede hun forklædt som en fattig og ringe Kvinde over til Færøerne, hvor hun tog Tjeneste som Budeigje paa Biskopsgaarden. Henimod Juul fødte hun i al Hemmelighed hos et Par gamle Folk, der boede i Nærheden, en Søn, som hun kaldte Sverre, og som hun for det første lod blive hos dem. Den følgende Vaar ankom et Skib, hvorpaa hendes forrige Bejler Une var ombord; hans Hensigt var at besøge sin Broder, Presten Roe, der var Kapellan hos den gamle, sengeliggende Biskop Matthias, maaskee og at efterspore Gunnhild. Af Frygt for at han maaskee kunde være sendt af Kongen for at dræbe Barnet, skjulte hun det i en Hule oppe i Fjeldet, der endnu kaldes Sverres Hule, og her besøgte hun det dagligt, for at give det Næring. Une, der opholdt sig hos sin Broder, og havde fortalt ham de vigtigste Nyheder, nemlig at Landet havde faaet sin egen Erkebiskop og Kongernes indbyrdes Avindsyge, gjenkjendte hende, uagtet hendes Forklædning, efter nogen Tids Forløb, og bejlede til hende paany, men hun gav ham fremdeles Afslag. Da lykkedes det ham at udspejde hendes Vandringer og opdage Barnet; paa det Vilkaar, at hun vilde egte ham, lovede
- ↑ Sagnet meddeles fuldstændigt i Antikvarisk Tidsskrift 1849–51, S. 155.
