han ikke at røbe hende, og hun rakte ham da sin Haand, idet de for Biskoppen og Roe udgave Sverre for deres Søn. Aaret efter rejste han med hende og Barnet til Norge, og forblev i sin Tjeneste hos Kongen, indtil denne fire Aar efter døde; da vendte han atter tilbage til Færøerne, hvor hans Broder kort efter blev Biskop. Hans Børn bleve opdragne tilsammen med Biskoppens.“ Dette Sagn, der ogsaa forsættes videre, og, som det strax nedenfor skal vises, beretter om Sverres Ungdomstid, stemmer i det Hele taget temmelig nøje med det først anførte. Det forklarer, hvorledes Sverre kan siges at være fød paa Færøerne, og dog, fem Aar gammel, drage fra Norge til disse; det stemmer ogsaa paa en merkelig Maade med den sikre Historie ved at omtale Legatens (Nikolas Brekspears) Ankomst til Norge, hans Misfornøjelse med Kongens Levnet, Kongernes indbyrdes Uenighed, og Erkestolens Oprettelse, foruden andre Omstændigheder, der nedenfor skulle omtales. Det knytter sig til enkelte Lokaliteter, der endnu paavises. Den Fejl, at Sigurd Munds Død sættes 5 Aar efter Erkestolens Oprettelse, altsaa til 1157 istedetfor 1155, er kun ubetydelig, og har ingen Indflydelse paa Fortællingens øvrige Gang. Derimod er Beretningen i den kortere Sagabearbejdelse aabenbart fejlagtig. Om Sverre end var fød samme Aar, Sigurd Mund faldt, (1155) saa var dog Magnus Erlingssøn endnu ikke Konge, da Sverre i saa Fald var 5 Aar gammel (1159,) lige saa lidt som Erling skakke eller han da endnu havde begyndt at forfølge Kongestammens Medlemmer. En Fejl ved begge Bearbejdelser er, at de omtale Roe som Biskop paa Færøerne, da Sverre blev fød: han blev ikke Biskop førend efter Matthias’s Død 1157, og indviedes først 1162[1]. De i Sagaerne meddeelte Sagn fejle saaledes mere mod Tidsregningen, end det færøiske. Kommer nu hertil, at dette, netop ved sin Omstændelighed, sine Lokalhenviisninger, og sine Afvigelser fra Sagaerne viser sig uafhængigt af disse, og at de historiske Sagn paa Færøerne i Almindelighed udmerke sig ved den Troskab, hvormed Enkeltheder, som man andenstedsfra kjender, ere opbevarede uafhængigt af andre Beretninger, opstaar herved den største Formodning for, at Sagnet om Sverres Fødsel omtrent er fortalt saaledes, som det var i Omløb paa hans Tid, og er opbevaret med en Troskab, hvis Lige man andensteds sjelden finder, men som paa Færøerne kan forklares af Landets afsides Beliggenhed og Indbyggernes Fastholden ved gamle Minder. Enkelte romantiske Udsmykkelser, som ovenfor ere udeladte, f. Ex. at Barnet, da Unas fandt det, laa og legede med to Guldæbler, o. a. d., gjøre hverken fra eller til.
Efter dette Sagn skulde Sverres Fødselsaar altsaa være 1152, det samme, hvori Kardinal Nikolas besøgte Norge, og Erkestolen oprettedes.
- ↑ Annalerne, jvfr. Sturlunga Saga I. S. 144. Om Matthias se ovenfor II. 618, 860, 861, 962.
