Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/711

Denne siden er korrekturlest
693
1225. Ribbungerne paa Hadeland.


gelse, ganske forfejlet. I Stedet for at vorde indsluttede og tilintetgjorte, havde Ribbungerne fundet et aabent Feldt for sig og tilføjet Kongen følelig Skade[1].

116. Kong Haakon og Ribbungerne paa Hadeland. Ribbungerne sætte lig fast paa Hedemarken.


Paa sin Marsch fra Folkenborg til Oslo tilbragte Kong Haakon Natten paa Lørenskogen. Seent om Aftenen (den 30te Januar) kom der Folk til ham fra Tunsberg og bragte ham Efterretning om det Forefaldne, tilføjende, at det rimeligviis var Ribbungernes Hensigt, umiddelbart fra Vestfold over Ringerike og Hadeland at drage til Hedemarken. Da Kongen Morgenen efter kom ned til Oslo, kaldte han derfor alle sine Troppehøvdinger sammen og forordnede, at Lodin Gunnessøn, Gunnbjørn Jonsbroder og Oplændingerne med en Trediedeel af Hæren skulde drage op ad Raumarike, og, hvis de erfarede, at Ribbungerne allerede havde viist sig paa Hadeland, fortsætte Toget til Hedemarken, men i modsat Fald drage over Asakskogen[2] og ud efter Hadeland; selv vilde han med en Trediedeel, saavel som Høvdingerne Nikolas Paalssøn, Harald Stangarfylja og Frederik slafse, drage den lige Vej ad Hakedalen til Hadeland; Erling Ljodhorn, Klemet af Holm og Harald Vesetesøn skulde med den øvrige Trediedeel, fornemmelig bestaaende af Folk fra Folden, begive sig til Tunsberg, men ikke videre, uden forsaavidt de spurgte noget til Ribbungerne. Da den førstnævnte Afdeling var kommen et Stykke op paa Raumarike, fik dens Udsendinger at vide, at Ribbungerne endnu ikke vare komne til Hadeland; den maatte saaledes efter Bestemmelsen gaa over Asakskoven. Dette var en højst anstrengende Marsch, da Sneen her igjennem Skoven ikke var brudt, og de kom ikke i Huus om Natten. Da de vare komne over Skoven, droge Sysselmændene op til Hedemarken, men Gunnbjørn Jonssøn og de øvrige[3] søgte snarest muligt at forene sig med Kongen, der nu heller ikke kunde være langt borte[4]. Paa Hadeland blev det Kongen meldt, at Ribbungerne ganske rigtigt vare dragne fra Vestfold op paa Ringerike,

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 118–120.
  2. Asakskogen skrives i Sagaen Ásaskógr, hvilket neppe er rigtigt. Vejen gjennem denne gaar fra Bjerke paa Raumarike langs Leirelven og forbi Avalsøen ned til Opsal og andre i Nærheden af Haakenstad liggende Gaarde.
  3. I Sagaen heder det her, at Gunnbjørn og „Lagmændene“ droge den ligeste Vei Ud efter Kongen. Der tales ellers ikke tidligere om, at Lagmændene vare med paa Toget, og man skulde snarere formode, at der ved lögmenn her kan forstaaes „Hirdmændene“, de som vare i Lag med hundrede.
  4. Vejen gjennem Hakedalen fører nemlig ogsaa til Haakenstad.