Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/717

Denne siden er korrekturlest
699
1215. Kongen egter Jarlens Datter Margrete.

endnu fast tilfrosne, men Havet og de ydre Sund vare aabne, og Kongen lod derfor sine Skibe drage tvers over Neset forbi Skeljasteinsgrunden til Trælen og derfra til Hundsund. Da Ugen var omme, gik han til Sejls, og kom efter en Fart af sex Dage til Bergen, hvor han allerede forefandt Jarlen, som tog venligt imod ham. Nu blev der da af alle Kræfter gjort Anstalter til Brylluppet, som berammedes til Trinitatisdag, den 25de Mai. Man troede sig imidlertid ikke sikrere med Hensyn til Ribbungerne, end at Kongen ansaa det nødvendigt at sende 30 Mand under tre Formænd[1] til Valdres for at passe paa, at Ribbungerne ikke ad den Vej skulde komme ned og gjøre Kvalm, medens Brylluppet stod paa. De traf ogsaa virkelig paa nogle Ribbungeflokke, som de strax angreb og fordreve fra Valdres efter at have fældet 30 af dem og to af deres Anførere, ilde berygtede som Ransmænd[2]. De øvrige flygtede til Gudbrandsdalen, hvorhen Birkebeinerne forfulgte dem og havde flere Fegtninger med dem, i hvilke Ribbungerne som oftest bleve de tabende, skjønt en af Birkebeinernes Anfører faldt. Paa denne Maade beskjeftigedes Ribbungerne, indtil Bryllupet var over. Dette holdtes til den bestemte Tid med megen Stads og stod i fem Dage. Kongen, fortælles der, bevertede alle Mandpersonerne i Julehallen, men Dronningen alle Damerne i Sommerhallen, hvorimod alle Klosterfolk vare i en Stue for sig selv, hvor fem Abbeder førte Forsædet. Dronning Margrete var paa denne Tid meget ung, i det højeste kun 17 Aar gammel. Hun synes at have været af en blid og føjelig Charakteer og med inderlig Kjærlighed at have hængt ved sin Mand, uden engang at unddrage ham denne Kjærlighed, da hendes egen Fader senere hen gjorde Opstand imod ham, skjønt hun følte sig yderst ulykkelig ved et saadant Forbold. Uagtet Kongen visselig ikke egtede hende af Kjærlighed, ja endog, som det næsten synes, med Flid udsatte Giftermaalet, saa længe han kunde, lader det dog til, at han senere fik hende meget kjær, og saameget er i det mindste sikkert, at han viiste hende al sømmelig Troskab. Thi medens han havde fem Børn med hende, nævnes der intet om, at han havde andre Børn udenfor Egteskabet, end de føromtalte tvende, som han fik, førend han blev gift. Han maa derfor strax ved Giftermaalet have afbrudt al Forbindelse med deres Moder, Kanga.

  1. Disse Formænd hed Alf Standuøyk, Gunnar Saam (det var ham som siden faldt) og Klemet lange. Alf Standuøyk var maaskee af samme Æt som en Jon Standuøyk, der forekommer i 1334, se Dipl. Norv. II. 207.
  2. De hed Ulf skysne og Thore Pæla.