Kongen og Jarlen tilbragte en lang Tid af Sommeren tilsammen i Bergen og aftalte nye Planer for at standse Ribbungernes Uvæsen, der stedse var i Tiltagende, saa at de endog udstrakte sine Streiftog ligetil det sydligste af Agder. Kongen udskrev Leding over hele Gulathingslagen, saavel af Folk, som af Kost. Jarlen maatte nu ogsaa ifølge sin Lehnspligt love at deeltage i Kampen, og det blev bestemt, at han først skulde vende tilbage til Throndhjem, og derfra med et betydeligt Antal Tropper drage syd over Fjeldet til Mjøsen, for der at møde Kongen, som imidlertid med Flaaden skulde begive sig til Viken. Den af dem, som kom først til Mjøsen, skulde strax sætte Folk i Arbejde med at bygge Fartøjer, for at man ogsaa her kunde have en Flaade, hvilket nu var dobbelt nødvendigt, da Sigurd Ribbung havde benyttet sig af sin Overmagt paa Hedemarken til at følge Baglerkongen Inges Exempel og sætte sig fast paa Helge-Øen. Da alt dette var ordnet og aftalt, skiltes de ad og droge hver til sit, Jarlen hjem til Throndhjem, og Kongen sydefter til Viken. Han havde ikke færre end 35 Skibe. Ogsaa Dronningen og hans Moder fulgte med. Da Kongen sejlede forbi Jæderen, kom en Busse fra England, og ombord paa den var Jon Staal, der havde gjort en Andagtsrejse til den hellige Thomas Verkets Grav i Canterbury[1]. Bussen sejlede meget nær Kongeskibet, saa man fra begge Fartøjer kunde tale med hinanden, og Kongen spurgte blandt andet, om de havde hørt noget til den nye Erkebiskop. Der blev svaret, at han allerede var kommen til England og nu stod paa Rejsen til Norge. Paa Kongens Spørgsmaal, hvo der da var bleven Erkebiskop, svarede Jon Staal: „den, som I helst ønsker, Peter paa Husastad.“ Kongen takkede Grid derfor, og da han om Aftenen kom i Havn, skrev han et Brev, der skulde leveres Erkebiskoppen, hvorsomhelst han landede, hvori han i Guds og sit eget Navn bød ham Velkommen. Allerede da Kongen sejlede indenfor Lindesnes, kom den gamle Frederik Slafse ham imøde med den Efterretning, at der laa Ribbunger vidt og bredt omkring i Bygderne der syd paa Agder og tilføjede baade Kongen og Bønderne megen Skade. Kongen drejede strax ind i Sundene og sendte nogle letsejlende Skuder ind til Mandat, hvor endeel Ribbunger bleve dræbte; de samme Skuder droge siden længer .østover, og fik hist og her fat paa nogle af Fienderne, som derefter synes at have trukket sig tilbage. Ogsaa i Skien og øster paa Nesje laa der Ribbunger, hvilket Kongen fik vide, da han kom
- ↑ I Sagaen staar, at han var dragen til St. Thomas’s „Vaka“. Dette kan neppe være St. Thomas’s egentlige Dag, 29de Decbr., men maa være hans Translatio, 7de Juli.
