Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/722

Denne siden er korrekturlest
704
Haakon Haakonssøn.

og siden havde endog han og Sigurd en Sammenkomst, hvorved kun faa Mænd vare tilstede. Der handledes, som man af det følgende erfarer, om at sende et Gesandtskab til Kongen, og aabne nye Fredsunderhandlinger, og herved fremtræder Jarlen atter i et heelt tvetydigt Lys. Imidlertid tog Jarlen alle de Fartøjer, han kunde faa fat paa, i Beslag, hvoriblandt ogsaa Biskoppens, og derhos satte han Tømmermændene i Arbejde med at klinke sammen fem ny Fartøjer, saa store som man aldrig før havde seet Skibe paa Oplandene, men dertil saa daarlige, at de neppe kunde holde sammen, efterdi Arbejdet skulde gaa i den yderste Skynding.

Allerede førend Jarlen kom til Hamar, havde Sigurd Ribbung med en dansk Prest sendt et Brev til Kongen, hvori han foreslog, at de skulde mødes ved Drammen, og der holde Slag. Kongen raadførte sig herom med sine Mænd, som fandt, at det for Strømmens Skyld ej lod sig gjøre at drage did med store Skibe. Presten sagde da, at han i Tilfælde af at Kongen ej fandt dette Sted belejligt, havde Fuldmagt til at foreslaa Leret ved Oslo som Kampplads, da havde man lige langt dertil fra begge Sider. Kongen samtykkede gjerne heri. Men nu begyndte Presten at lade Ord falde om, at naar Kongen først samtykkede i at fare til Oslo, kunde han ligesaa gjerne fare noget længer, og at Ribbungerne fandt det mest passende, at Kongen reed op til Eidsvold, og at de mødte ham der for at holde Slag. Til denne uforskammede Anmodning svarede Kongen roligere, end man skulde have ventet. „Da saa rigtignok“, sagde han, „vi Birkebeiner en ganske anderledes lang Vej end Ribbungerne, naar vi, der allerede have faret lige fra Bergen, endda skulle ride 8 Mile[1] op i Landet før at møde dem, medens de kun have tre Miil til Søs; men vil Sigurd endelig møde os der, saa skynd dig afsted, Prest, saa fort du kan, og meld Ribbungerne, at de skulle faa see Kong Haakons Merke vaje paa Eidsvolden, saa snart Gud giver Tid dertil.“ Kongen havde dog neppe givet et saa mildt Svar, hvis han ikke alligevel, efter Jarlens Opfordring og den trufne Aftale, havde bestemt sig til at drage op til Mjøsen. Presten rejste, og Haakon begav sig nu saa hastigt som muligt ind til Oslo. Han havde endnu intet bort om Jarlens Ankomst til Hedemarken, men erfarede den nu af en „Graamunk“ (Cisterciensermunk fra Tuterøen) hvilken Skule strax ved sin Afrejse fra Nidaros havde sendt i Forvejen med Brev til ham[2]. Denne Munk mødte Flaaden ude paa Fjor-

  1. Man seer heraf, at Vejen fra Oslo til Eidsvold i den Tid beregnedes til 8 Miil (rastir). Vejen fra Helgeøen til Eidsvold til Vands angives til tre vikur (Uger til Søes); i nærværende Tilfælde er dette noget mere en 3 norske Mile.
  2. Alt denne Munk var en Cisterciensermunk fra Tuterø, er viist i Langes Klo-