om det skulde være de samme, som de ovenfor omtalte, hvorved Biskop Nikolas’s Falskhed røvedes, eller andre, han efter Sigurd Ribbungs Død havde faaet fat paa, og som vidnede om hemmelig Forstaaelse mellem Sigurd og dem. De raadsloge med hinanden om, hvad der herved var at gjøre, og Enden blev, at Erkebiskoppen, der især havde en ond Samvittighed, strax rejste hjem igjen til Throndhjem, hvor han ikke længe efter afgik ved Døden (9de Oktober 1226), og Kongen saaledes snarere, end man skulde have ventet, befriedes fra denne Fiende, der sikkert med Tiden vilde være blevet ham farlig[1]. Jarlen derimod blev tilbage i Bergen, da han vel stolede paa Svogerskabet og Kongens sædvanlige Godmodighed. Thorstein Heimnes opholdt sig kun to Dage i Bergen, og vendte derpaa tilbage igjen. Da han efter den korte Rejse af kun 3 Dage kom til Portyrja, mødte han Kongen, som allerede var kommen hid paa sin Rejse til Bergen. Han fortalte ham, hvorledes Erkebiskoppen, der først havde tænkt at oppebie ham, efter Samtale med Jarlen havde betænkt sig, og ilet nordefter; men han bad ham ikke desto mindre skynde sig videre, da Jon Jarl fra Orknøerne, Biskop Simon af Syderøerne, Abbeden paa Icolmkill og mange andre Mænd fra Øerne der vester vare komne til Bergen, forat tale med ham. Kongen rettede sig herefter, og kom derfor snart til Bergen, hvor han, som man af Sagaens Taushed maa slutte, ikke sagde et eneste ondt Ord til sin Svigerfader. Ja han tog ham endog paa Raad med, ved Afgjørelsen af hine orknøiske og syderøiske Herrers Anliggender[2], hvorom der i det følgende skal handles. Saa meget fandt han sig i, for at holde Fred og sømmelig Enighed.
Kongens Ophold i Bergen blev ikke langvarigt. Junker Knut tog, efter at være kommen til sine Venner i Vermeland, atter Mod til sig, samlede Folk paa ny, og gjorde et Indfald i Borgesyssel, fornemmelig paa Skaun (Rakkestad) og Heggen (Eidsberg), hvor han øvede meget Herverk, og fældte mange brave Bønder, der satte sig til Modværge. Arnbjørn Jonssøn, der forestod denne Syssel, skrev derfor til Kongen, at han endelig saa snart som muligt maatte komme til Viken igjen, for at
- ↑ Peters Død henføres til 1226 i Annalerne, og ligeledes i H. H. S. Cap. 159, hvor der for Vinteren 1227–28 er antegnet, at Peter døde den anden Høst forud, Dionysiusmesse. Dette har imidlertid af Flere været misforstaaet som om han døde i 1227.
- ↑ Haakon Haakonss. Saga Cap. 147.
Dette synes at antyde, at Thorstein selv har ladet dem forstaa, hvad der ventede dem.
