umyndige Kong Henrik, og foreslog et Freds- og Enigheds-Forbund. Overbringeren af Brevet var Abbeden i Lysekloster, der altid havde staaet i nøjeste Forbindelse med England, fra hvilket det var blevet stiftet, og hvis Skibe endog for faa Aar siden havde faaet Fritagelse indtil videre fra alle sædvanlige Afgifter i engelske Havne[1]. Kong Henrik svarede særdeles venligt, udtrykte det Stille at begge Riger skulde være „fælles“, og samtykkede i at Handelsmænd fra det ene Rige frit og uhindret skulde kunne besøge det andet. Han beholdt endog Abbeden en Stund hos sig, for efter Evne at erstatte nogen Skade, der af hans Undersaatter synes at have været tilføjet et af Kongens Skibe. Det lader ikke til, at dette venskabelige Forhold er rokket under de politiske Storme, som i denne Tid rystede England[2].
Under Kongens og Jarlens samtidige Ophold i Bergen gik det nok saa venligt til mellem dem selv; de holdt begge til i Kongsgaarden, og vare hver Dag skifteviis Gjest hos hinanden. Men det mislige Forhold, som herskede mellem dem, aabenbarede sig dog lige fuldt ved idelige Slagsmaal mellem deres Folk, hvortil der var alt for god Anledning, da Drik og Sviir hørte til Dagens Orden, og saavel Kongen, som Jarlen, havde en Mængde af sine Mænd om sig, hvilke igjen, fornemmelig Lendermændene, holdt betydelige Skarer af Krigere. Man kan saaledes let forestille sig, hvor uroligt det denne Sommer gik til i Bergen, og hvor stor Anstrengelse der behøvedes fra de Styrendes Side, for nogenlunde at holde Orden. Et Exempel er os opbevaret. Det er ovenfor nævnt, hvorledes Thord Prest, Søn af Birkebeinen Erik Bagge, havde været med at dræbe Hirdmanden Arne Herjardal, Paal Vaagaskalms Frænde, nord
- ↑ Rotuli lit. pat. London 1835 I, 1. 95.
- ↑ Rymeri foedera, nyeste Udgave I. 149. Brevet, hvoraf ogsaa en ligelydende Gjenpart udstedtes til Skule Jarl, er dateret 10de Oktober 1217. Det er vistnok en Misforstaaelse, naar man forklarer Slutningsordene, som om Kongen af England vilde søge Regres hos Abbeden og Kongens Skib for Skade, han selv eller hans Undersaatter havde lidt. Der staar: „retinuimus abbatem prædictum, ut de navi vestra et rebus in ea contentis pro posse nostro restitutionem de ceteris negotiis nostris fieri faciamus,“ hvilket neppe kan gjengives anderledes end: „vi have holdt bemeldte Abbed tilbage, for med Hensyn til eders Skib og Ladning, efter Evne, at skaffe Erstatning af vore Ejendele.“ Det er især Udtrykkene pro posse nostro og fieri, som vise dette. Kongens Skib har rimeligviis under Forvirringen i England været blevet ilde medhandlet.
