Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/776

Denne siden er korrekturlest
758
Haakon Haakonssøn.

og Irland udøvede Fiendtligheder[1]. Om Ragnvald da virkelig indfandt m, vides ikke; men det er vist, at han indfandt sig i London det følgende Aars Høst, da imidlertid den myndige Pandulf, udvalgt Biskop til Norwich, var kommen til England som pavelig Legat og Befuldmægtiget, hvilket med Hensyn til Englands daværende Lensforhold under Pavestolen omtrent var eenstydigt med at føre den virkelige Overbestyrelse af Landet. Ragnvald kom, som det i et af Kong Henrik udstedt Brev heder, for at tilbyde sin troe Tjeneste, og aflægge sin Hylding. Men til samme Tid udstedte han, opfordret af Pandulf (21de September 1219), en Erklæring, hvorved han tog Øen Man til Len af Pavestolen, lovede at betale en aarlig Skat, og lod sig belene dermed af Pandulf paa Pavestolens Vegne. „Eders hellige Faderlighed“, heder det i dette, til Pave Honorius selv udstedte, Brev, „underrettes herved om, at vi, før at nyde Godt af de Æresbeviisninger, der gives i den romerske Kirke, og efter Paamindelse og Opfordring af vor kjære Fader, Hr. Pandulf, udvalgt Biskop til Norwich, eders Kamerarius og Legat, have givet og tilbyde den romerske Kirke og eder, saavel som eders rette Efterfølgere, vor Ø Man, der tilhører os med Arveret, og for hvilken vi ikke skylde Nogen som helst Mand Lenstjeneste; hvorfor vi, saavel som vore Arvinger, herefter for stedse ville holde denne Ø som et Len af den romerske Kirke, og herved aflægge den vor Hylding og Troskabsløfte. Til Erkjendelse af dette Herredømme ville vi og vore Arvinger under Navn af Skat betale den romerske Kirke hvert Aar 12 Mkr. Sterling i England ved Furnes Kloster[2], paa Marie Renselsesdag. – – – – Denne vor Gave og Offring har bemeldte Herr Legat modtaget efter eders Vilje og Behag, og efter Modtagelsen har samme Herr Legat overantvordet mig og mine Arvinger bemeldte Ø til stedsevarende Besiddelse som Len af den romerske Kirke, samt investeret mig dermed ved en Guldring[3]“. Denne Erklæring og Lensoverdragelse stemmer just ikke synderlig vel med den aldeles ubestridelige Sandhed, at Øen Man var et norskt Landskab og stod under norsk Lenshøjhed. Men deels var Ragnvald allerede traadt i Lensforhold til den engelske Konge, og deels har vel Pandulf ej kjendt saa nøje til Sammenhængen, men meent som faa, at naar Paven var Englands Overlensherre, havde han ogsaa Ret til at forføje efter Godtbefindende over hans Vasallers Lande. Og øm det endog ej var Legaten ubekjendt, at Man egentlig var et norskt Len, og at Ragnvalds

  1. Rymeri Foedera, nyeste Udgave I. 1. S. 150.
  2. Furnes var, som ovenfor vist, Moderklostret for Russin paa Man.
  3. Brevet, udstedt i Tempelherrernes Huus i London, findes saavel hos Ravnaldus, 1219 No. 44, som i Rymeri foedera I. 1. S. 156. Af 24de September, altsaa 3 Dage efter, findes sammesteds S. 147 et Lejdebrev for Ragnvald udstedt af Kong Henrik, og lydende til Juul.