holde Livet, og tilbringe Vintren paa Orknøerne, men den følgende Sommer skulde de drage til Norge og underkaste sig Kong Haakons Dom. Dette Forlig blev rigtigt opfyldt. Vintren gik hen uden videre Uro, og da Sommeren kom (1232), begave Jarlens Frænder og Venner sig til Norge paa et Skib, Haanev og hans Venner paa et andet. Da de kom til Bergen, var Kongen endnu ikke kommen tilbage fra en Rejse, han om Vaaren havde foretaget øster til Viken; derimod kom Skule Jarl fra Throndhjem, og gav sig i Førstningen, som det syntes, ikke synderligt af med Haanev og dennes Venner, der havde deres Tilhold i den efter Aura-Paal benævnte Gaard, sandsynligviis under et Slags Bevogtning[1]. Lidt senere kom Kongen tilbage, ledsaget af Herr Knut. Man maa, fornemmelig af det følgende, formode, at han allerede Hoften eller Vintren forud var bleven underrettet om det forefaldne, og at han allerede da i den Anledning fornemmelig havde tilkaldt saavel Skule Jarl som Knut, for at være tilstede ved Afgjørelsen. Og denne maa han i al Stilhed have fældet strax efter sin Ankomst i et Slags Kabinetsraad, thi kun faa Dage senere lod han blæse til Hirdstevne for alle haandgangne Mænd, blandt hvilke da ogsaa Haanev og alle hans Stalbrødre maatte indfinde sig, og saa snart de kom til Modet, toge Skutilsvendene strax Haanev, Kolbein, Snækoll og et Par andre i sin Forvaring, og bragte dem op paa Borgen, som Kongen, rimeligviis i de sidste Aar, havde ladet gjenopføre[2], medens derimod Ølve Illteit og de øvrige umiddelbart fra Modet bleve førte ud til Toluholmen, for strax at henrettes. Der tales ikke med et eneste Ord om nogen Domsafsigelse, og det synes endog, som om de Angjeldende intet vidste om hvad der forestod dem, da de begave sig til Hirdstevnen, thi der fortælles, at da en Gjest ved Navn Bjørn, der ogsaa havde deeltaget i Drabet, paa Vejen til Hirdstevnen kom forbi Mariekirken, hvor Messen just begyndte, gik han derind, med de Ord: „jeg anseer det for en helligere Pligt at gaa i Messe, end til Hirdstevne“, og dette, tilføjes der, frelste hans Liv; thi
- ↑ Aura-Paal eller Paal paa Mure, hvem Gaarden i sin Tid havde tilhørt, var den kjekke og raadsnilde Høvding, under hvis Varetægt Kong Sverre havde stillet Dronning Margrete, da han i 1198 drog til Throndhjem mod Baglerne, og som siden ved sin kloge List fik Sigurd Jarlssøn til at ophæve Borgens Belejring, se ovenfor S. 311–315.
- ↑ Om Borgen, der, som vi have seet, i 1207 blev nedreven af Baglerne, og som da i det mtndste var Bergens Borgere en stor Torn i Øjnene, vide vi af Haakon Haakonss. Saga Cap 333, at Kongen lod den gjenopbygge, Murene rejse paa begge Sider, og forsyne med Vigskaar, samt opføre en Yderborg, men hvad Tid dette skede, siges ej; kun saa meget seer man af det ovenstaaende, at det maa været skeet før 1232; man gjetter da snarest, og vel rigtigst, paa Fredsaarene 1227–1231, da Kongen tilbragte hver Vinter, undtagen den mellem 1229 og 1230, i Bergen, og denne Stad saa godt som var hans faste Residens.
