Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/811

Denne siden er korrekturlest
793
1180–1230. Begivenheder paa Island.

Loftssøn, der var nær beslægtet med Hallgerd, blandede sig selv i Sagen. Ved selv at tale Hallgerd til Rette og love hende sin Bistand for Fremtiden, hvis hun kun vilde vende tilbage til sin Mand – Bortførelsen har saaledes ej været hende imod – saavel som ved at overtale Olaf til at modtage hende igjen, fik Jon den ene Bortførelsessag bilagt. Men nu tog Hallgerd ogsaa Jon paa Ordet og fordrede hans Bistand mod Svein Sturlassøn. Jon paatog sig Sagen og sendte sin Søn, Sæmund Jonssøn, hen til Hvamm for at stevne Svein, dog saaledes at Sæmund paa Vejen gjestede Einar Thorgilssøn og Thorleif Beiskalde, og fik dem og deres Folk med sig. Da Stevnefølget kom til Hvamm, spurgte Sturla om Sæmund selv var med. Da Sæmund svarede: „jeg skulde tro det“, sagde Sturla: „du er da vel klogere end som saa, at du ikke skulde vide, hvor du selv er.“ Sæmund lod sig ikke anfegte af hans Spot, men stevnede Svein, og her kom Sturlas Magt til kort, thi da Sagen kom fore paa Thinget, gik alt efter som Jon Loftssøn alene bestemte. Men, tilføjes der, han ordnede Sagen saaledes at de fleste fandt sig vel tilfreds dermed. Dette var den første Gang, at Sturla kom i nærmere Berørelse med Jon Loftssøn, og lærte hans Magt at kjende[1], hvilket dog under alle Omstændigheder, seent eller tidligt vilde være indtruffet, efter at Sturla havde hævet sig til en saadan Magt, at maaskee kun Jon, og ingen anden, var hans Mester. Snart indtraf en Begivenhed, der bragte dem endnu nærmere sammen, og som var føleligere, end man i Begyndelsen skulde have anet. Dette var den saakaldte Deildartunga-Tvist, hvilken vi her maa omhandle udførligere.

Den nys omtalte Paal Prest paa Reykjaholt havde for nogle Aar tilbage (omkring 1168) bortgifter sin Datter Thorlaug til Presten Thore Thorsteinssøn, kaldet den rige, paa det nærliggende Deildartunga[2]. Forbindelsen var heelt ulige, da Thore var af langt ringere Stand, end den højbyrdige Thorlaug, men hans store Rigdom bødede paa Mangelen[3]. Hun fik i Medgift 30 Hundreder Vadmaal, men Thore maatte

    Broder til den mægtige Illuge den røde (se ovenf. I. S. 167); deres Fader Rolf Paalssøn var Sønnesøn af Landnamsmanden Ulf Skjaalge (se ovenfor I. S. 550), der igjen var en Ætling af Kong Half paa Hørdaland. Om Thord Thorvaldssøn i Vatnsfjorden, Paals og Snorres Fader, er der ovenfor talt (II. S. 957.)

  1. Sturlungasaga, II. 33.
  2. Saavel Reykjaholt, som Deildartunga høre til Borgarfjorden; det første ligger ikke langt fra Hvitaa, paa venstre Side; det sidste i den saakaldte nordre Reykjadal.
  3. Thores Formue angives til 400 (480) Hundreder, hvilket efter 6 Alen Øren, altsaa 20 Sten for hvert Hundrede, (120 Alen) udgjør 9600 Ører; dette svarer efter vore Forhold omtrent til 100,000 Sølvspecier.