i „Tilgjøf“ give ligesaa meget til Paal, eller egentlig, til Reykjaholts Kirke, som Paal bestyrede, og derhos maatte han, for at nyde den Ære at egte en faa fornem Dame, vedtage det af Svigerfaderen foreskrevne Vilkaar, at naar Giftermaalet var sluttet, skulde det halve Bo tilhøre hende. Efter at de havde været gifte henved 7 eller 8 Aar, og haft flere Børn, som alle døde, fik Thorlaug det Indfald at gjøre en Pilegrimsrejse til Rom. Thore havde ingen Lyst til at rippe op fra al sin Velstand, men hun paastod at have aflagt Pilegrimsløftet i en Sygdom, og bad ham indstændigt om at føje hende. Saa nødigt han vilde, maatte han omsider bekvemme sig dertil, og overdrog Svigerfaderen alt sit Gods til Bestyrelse, saa længe han var udenlands med hende. De forlode Landet om Hoften eller Sommeren 1175, og landede ved Throndhjem, hvor de tilbragte Vintren. Sommeren efter droge de til Bergen, og tilbragte der den anden Vinter; her fødte Thorlaug en Søn, der blev kaldet Bjørn, og sat til Opfostring paa en Gaard i Nærheden af Byen. Da Vaaren kom (1177), droge de fra Norge og begave sig sydefter. Sommeren derefter[1] kom en islandsk Prest, ved Navn Jon, tilbage fra en Pilegrimsrejse, og fortalte at han paa Hjemvejen lidt efter Paaske, havde mødt Thorlaug i Italien; hendes Mand, Thore Prest, var allerede død i Luren, Fredagen i Qvatemberdagene (3dje Marts) og hun fortsatte Rejsen til Rom alene, men befandt sig i en daarlig Forfatning; hendes Rejsemidler vare fortærede, og dertil var hun syg. Siden kom en Nordmand ved Navn Thore Krake, der ligeledes havde været i Rom: han berettede, at han havde truffet Thorlaug om Sommeren, nær ved Mariemesse (15de August); altsaa var hun da endnu i Live. Imidlertid var ogsaa Drengen Bjørn død i Norge lidt efter Seljumannamesse (8de Juli 1178). Biskop Thorlak var just paa denne Tid endnu i Norge, efter at have modtaget Indvielsen, og da han samme Sommer vendte tilbage til Island, var han saaledes den første, som bragte Efterretningen derhen om disse Dødsfald. Da nu heller ikke Thorlaug kom tilbage, og man havde Grund til at antage hende for død, eller maaskee endog havde faaet Efterretning om hendes Død, opstod Spørgsmaalet, hvem den rige Arv skulde tilfalde. Paal Prest meente, at da Thore først var død, arvede Drengen Bjørn
- ↑ I Sagaen (Sturlungasaga 1ste B. S. 98) omtales dette noget unøjagtigt, som om Udrejsen fra Norge skulde være skeet om Vaaren det samme Aar, de strax efter omtalte Pilegrime kom hjem om Sommeren. Men da det ikke er muligt, at Thore og Thorlaug kunde have tiltraadt Rejsen saa tidligt paa Aaret, at de allerede ved Udgangen af Februar vare komne til Lucca, er det klart, at de maa have rejst ud klaret forud; da nu Aaret 1178 er sikkert, som Biskop Thorlaks Indvielsesaar, bliver Aaret før Udrejsen 1177.
