Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/826

Denne siden er korrekturlest
808
Haakon Haakonssøn.

virkelig en Kjendelse; men dette afholdt dog ikke begge Parter fra at tilføje hinanden gjensidig Skade, som om Kjendelsen ej havde været afsagt. Gudmund plyndrede paa Gaarden Laugaland, hvor Thorgrim i den sidste Tid havde holdt til, og Thorgrim med en heel Deel andre gjorde siden et uheldigt Forsøg paa at overfalde Gudmund paa hans befæstede Gaard Bakke[1]. De maatte drage derfra med uforrettet Sag. Gudmund, understøttet af Kolbein og flere, forfulgte dem med en Styrke af 720 Mand, omringede dem i et Birke, hvor de havde taget deres Tilflugt, og tvang dem til at overgive sig paa den Betingelse, at han alene skulde bestemme Størrelsen af den Bod, de havde at udrede for at beholde Livet. Dette var det sidste større Foretagende, hvori Gudmund tog Deel. Han gik ej længe efter i Thingeyre Kloster og levede der i mange Aar som Munk, givende, som det i Sagaen heder, Slip paa sin verdslige Hæder[2]. Han synes i det hele taget at have været en af de ædlere, humanere og fædrelandssindede blandt Øens Høvdinger. Hans største Fejl var hans overvættes Ukydskhed[3]. Maaskee var det især af Samvittighedsskrupler herover, at han gik i Kloster. Han efterlod en Søn, Thorvald, der arvede hans Ejendom, men ikke paa langt nær naaede hans Magt, og Kolbein Tumessøn paa Videmyre i Skagafjord erkjendtes nu eenstemmigt for den mægtigste Mand paa Nordlandet. Han besad, siges der, alle Godord lige vest fra Yxnadalshejden mellem Eyjafjorden og Skagafjorden til det store saakaldte Aavellinge-Godord ved Rutafjorden, Midfjorden og Hunafjorden.

Imidlertid var Jora Kløngsdatter, Thorvald Gissurssøns Hustru, død (1196), og Thorvald havde egtet Thora, en Datterdatter af Jon Loftssøn. Joras Død indtraf belejligt, thi paa Grund af Slægtskab havde Erkebiskop Guthorm forbudt dem at leve sammen i Egteskab mere end 10 Aar og disse 10 Aar vare nu omme. Endnu medens Jora levede, hændte det sig, at Thora, med hendes ældre Syster af samme Navn, vare, som de ofte plejede, oppe i Almannagjaa ved Thingvolden, hvor deres Fader Gudmund Griis boede, for at vaske deres Lærred, og at de der blandt andet kom til at tale om, hvem de helst kunde ønske sig til Mand, da det var at forudsee, at de snart vilde faa Bejlere. Thora den ældre ønskede sig den smukke, anseede Jon Sigmundssøn paa Valthjovstad i Fjotsdalshered, Brodersøn af Sigurd Ormssøn paa Svinafell[4], Thora den yngre derimod ønskede at Jora, Thorvalds Hustru, maatte dø, og at hun kunde faa ham til Egte. Noget efter døde virkelig Jora, og den følgende Vaar kom

  1. Sturlunga-Saga Cap. 27–30.
  2. Sturlunga-Saga III. 34. Gudmund døde, ifølge Annalerne 1212.
  3. Sagaen omtaler det nemlig udtrykkeligt som en Charakteerfejl hos ham. Sturlunga-Saga III. 16.
  4. Sigurd Ormssøn saavel som Jons Fader Sigmund vare Sønner af Orm,